Vejen til barn nr. 3

Hov - hej med dig!

Vi prøvede på ingen måde at gøre mig gravid. Jeg var lige startet på nyt arbejde 1. november 2009, og derfor ville jeg gerne lige vente et par år eller 3, før vi skulle have vores ønskebarn nr. 3. Men det er ikke alle ting, man selv bestemmer i livet - og sådan var det også med dig.

I slutningen af min cyklus var far og jeg sammen uden kondom. Jeg troede, at det var sikkert, men min cyklus må være blevet rykket pga. mit nye arbejde og al den positive stress jeg oplevede i forbindelse med mit arbejde. Derfor ved jeg også lige præcis, hvornår du er blevet lavet - fredag aften den 27. november 2009.

Allerede et par dage efter vidste jeg intuitivt, at den var 'gal'. Der skete noget i min krop - men jeg forsøgte at fortrænge det, for jeg havde fået at vide af gynækologen i januar måned, at vi skulle have hjælp til at få flere børn - og at gynækologen ville hjælpe os med det samme, vi tog beslutningen om flere børn. Jeg bildte mig selv ind, at det umuligt kunne passe, at jeg pludselig var blevet så fertil at en enkelt gang uden kondom kunne gøre det.

Søndag den 6. december forventede jeg min menstruation. Men den kom ikke. Jeg testede den dag - og testen var negativ. I dagene derefter kværnede tankerne i mit hoved, for jeg vidste jo godt, hvorfor min menstruation ikke kom - også selvom testen havde været negativ. I et forsøg på at berolige mig selv om, at min menstruation nok skulle komme, forsøgte jeg tirsdag aften den 8. december at pendulere og spørge, om jeg var gravid. Jeg forventede et klart nej - men pendulet mente noget andet. Senere den aften blev 'laboratoriet' hevet frem, og der blev testet. Der dukkede en svag ubetydelig lille ekstra streg frem - og det vidste jeg jo godt, hvad betød. Puha, jeg var ikke stolt af mig selv - selvfølgelig var jeg overlykkelig over endnu engang at få lov til at opleve det mirakel at bære et andet menneske i min krop, men det bekymrede mig meget, hvordan omverdenen (og ikke mindst mit arbejde) ville reagere på det. Og hvad med far? Ville han blive sur og gal på mig over at jeg havde regnet så meget forkert med min cyklus?

Far reagerede som den stolte far - selvom du ikke var ventet, så tog han imod dig med åbne arme. Som han senere konstaterede, så 'må jeg jo have supersæd, der vil frem i verden'. Og vi ved jo, at vi laver fantastiske børn, så du bliver endnu et mirakel i vores lille familie.

Et par dage efter vi selv havde fundet ud af, at du var på vej, fortalte vi det til bedstemor og bedstefar, mormor og morfar. De var alle glade på vores vegne - og som os selv var de slet ikke forberedt på det. Så overraskelsen var stor.

17. december fyldte jeg 30 - og den aften fik far og jeg snakket sammen om fremtiden. Jeg havde den sidste uges tid haft en knude i maven, fordi jeg følte at jeg løj overfor dem på arbejdet. Far mente ikke, at jeg behøvede at sige noget endnu (og det gjorde jeg heller ikke), men jeg havde det ikke godt med det. Derfor tog jeg på arbejde fredag den 18. december med det for øje at få talt med min chef. Puha, jeg var ikke stolt, da jeg sad der i stolen og skulle fortælle, at jeg var gravid - men heldigvis var hun okay med det. Selvfølgelig var det træls for hende set med arbejdsgiver-øjne, men hun var glad på mine vegne. Det var en lettelse at få det sagt.

Lørdag 19. december holdt vi min 30 års fødselsdag. Vi havde besluttet at offentliggøre det for resten af familien den dag - og jeg var meget nervøs, da jeg skulle sige det. Familien var overraskede - men stadig glade på vores vegne. Det var en rigtig god og dejlig fest.

Nu har vi 25. december. Tanken er for alvor begyndt at bundfælde sig. Jeg kan nu for alvor begynde at glæde mig til at blive mor, efter at vi har fået det fortalt til alle. Det er 100% officielt, og jeg kan tale åbent om det, som allerede er blevet en kæmpe del af mig, nemlig dig.

Min fornemmelse siger mig, at du er en lille pige. Jeg har altid fået at vide af pendulet, at jeg får en pige-dreng-pige, når jeg har spurgt, hvor mange børn, jeg får. Indtil videre har det passet, så jeg tror selvfølgelig også på det denne gang. Denne gang har jeg også besluttet mig for, at jeg ikke vil vide, hvad kønnet er, inden jeg føder. Far har aldrig villet vide det, men de sidste to gange har jeg fået lov til at bestemme. Denne gang skal far have lov til at fortælle mig, om det er en dreng eller pige (men jeg vil godt nok blive overrasket, hvis han siger, at det er en dreng...)

Jeg glæder mig til at lære dig at kende gennem dit liv i maven. Jeg glæder mig til at mærke dine spark. Jeg glæder mig til at se ind til dig gennem scanningerne. Jeg glæder mig til at føde dig. Jeg glæder mig til at lære dig og din personlighed at kende. Jeg glæder mig...!