Vejen til barn nr. 3

7+0 (6+1) ~ Mange tanker

Jeg har mange tanker, der fræser rundt i hovedet på mig. Tankerne er meget tvesidede, og det kan være noget forvirrende at være i mit hoved. På den ene side er jeg overlykkelig over at være gravid - hvor er det fantastisk, at det kan lykkes for os at blive gravid ved et uheld! Jeg priser mig virkelig heldig over, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre, når jeg har bagagen med Silke i min rygsæk.

Men samtidig er der også en følelse af "Øv, hvorfor lige nu?" Og puha, hvor bliver det hårdt med 3 børn med en aldersspredning på 3½ år. Jeg føler ikke rigtigt, at jeg kan læsse de negative tanker af nogle steder. Når folk får at vide, at jeg er gravid, er de "iiiiih og ååååh" og "hvor er det dog fantastisk". Og det er det da også - men jeg er nok mest en blanding af "iiiih og åååh" og "øv". Og jeg har lidt svært ved at få følelserne helt på plads.

Samtidig sidder jeg også hungrer efter at komme til at  mærke, at jeg er gravid. Eneste tegn på graviditet er de positive graviditetsteste. Jeg har ikke haft det specielt dårligt, og min træthed kan bortforklares med at jeg kommer for sent i seng. Brystspændinger har jeg også, selvom jeg ikke er gravid (dog ikke så slemme), men altid kan jeg bortforklare dem og bilde mig selv ind, at det skyldes noget andet.

D luftede også tanken for mig for en uges tid siden, at han var nervøs for, om der nu også var noget inde i maven. Og siden han har sagt det, har jeg selv været nervøs for det. Hvad nu hvis det er en joke? Jeg glæder mig til at blive scannet, men der er godt nok længe til...

Og så er der selvfølgelig tanken om barnet i maven kontra børnene udenfor maven - hvordan det bliver, når jeg har født? Bliver Silke og Viktor de perfekte store-søskende, eller bliver det et mareridt? Kommer amningen til at gå godt denne gang? Sidste gang gik det jo ikke helt så godt.

Nå, men alle tankerne ved jeg jo heldigvis er normale. Men jeg ville nu ønske, at der var en facitliste, så man allerede nu kunne se, hvordan det hele ender... men det kan man jo desværre ikke....

Jeg forstår...

19:49, 27 december 2009 .. Skrevet af

Hej hej...jeg kan godt forstå at du har så mange tanker, der flyver rundt...
Jeg er i 10. uge med min nr tre.
Jeg er lige fyldt 25 idag :-)
Jeg tænker også over hvordan det hele vil være når den næste kommer - vi er ved at kigge på hus, fordi der ikke er nok plads i huset, hvor vi bor.
Jeg har det også på samme måde...jeg vil gerne fortælle hele verden at jeg venter en mere, men det er svært at forholde sig til, fordi vi ikke kan mærke liv, så jeg glæder mig også rigtig meget til at scanningen nærmer sig...
Vi som forældre gør hvad vi kan, for at der ikke skal skabes splid mellem vores børn - så vi tog den ældeste (dreng) med til alle jordmoderbesøg og scanninger, så han også var med i hvad det skete...det har været en stor ting for ham.
Mange gang held og lykke med det hele