Vejen til barn nr. 3

7+6 ~ Ikke så længe igen...

Det er i dag den 2. januar - og om 11 dage skal jeg til første lægebesøg. Jeg glæder mig til at blive officiel i systemet, så vi kan få nogle datoer til scanningerne.

Til trods for at jeg glæder mig, har jeg en underlig følelse i kroppen. Jeg kan ikke forklare den på anden måde, end at jeg føler, der er noget galt. For 4-5 dages tid siden blødte jeg, og jeg har svært ved at lægge det helt på hylden, selvom blødningen for længst er ophørt.

Samtidig går næsten alle og joker med, at der er 2 derinde. Jeg synes ikke det er sjovt at joke med. Det er virkelig min store frygt, at der er 2. Virkelig. Jeg synes det er hårdt nok med 2 børn nu - og kan slet ikke overskue/magte, hvordan det skulle komme til at blive med 2 børn mere. Så jeg håber - virkelig håber, ønsker og beder til, at der kun er én!!! Jeg tror også, at den næste der kommer med sådan en kommentar, får et ret tvært svar retur. Jeg kan ikke længere tage det helt så pænt som jeg kunne, da den første kommentar kom. Men det er måske også fordi, at jeg virkelig frygter det - angsten sidder dybt forankret i mig.

Jeg synes tiden går langsomt. Jeg får kvalme, når jeg spiser, men det kan altid bortforklares med alt muligt andet. Og min træthed skyldes jo naturligvis at jeg ikke er kommet i seng i ordentlig tid. Måske jeg også forsøger at skubbe symptomerne væk, fordi jeg ikke HELT vil indse faktum - at jeg er gravid og bærer på endnu et barn.