Vejen til barn nr. 3

9+0 ~ Goddag kvalme

Puha, jeg mindes ikke, at kvalmen har været så slem de andre gange, men det er nok bare en forglemmelse. Det har godt nok været slemt den sidste uges tid. I dag er det søndag, og allerede da jeg vågnede for en halv times tid siden, kunne jeg mærke, at det var HELT galt... Heldigvis er ungerne til  pasning hos bedstemor og bedstefar, så i det mindste skal jeg ikke koncentrere mig om dem - jeg skal kun tænke på mig selv. Puha.

Det har været meget slemt de sidste par dage, og i fredags på arbejdet kom min chef og sagde til mig, at jeg skulle prøve mig med mariekiks, hvis det var slemt. Så jeg har i skrivende stund 3 kiks liggende på bordet ved siden af mig, hvor der er blevet bidt et lille bid af den ene. Men det duede slet slet ikke at spise af det - så derfor er det lille bid på den ene kiks ikke blevet større... Øv!

Jeg har jo gået og hungret efter symptomer på graviditet (det har jeg jo sådan set gjort alle gange), men nu fortryder jeg godt nok, at jeg har været så forhippet på at få noget kvalme, for jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal komme igennem de næste par uger, hvis det her fortsætter. Jeg kan intet spise hele formiddagen, hvilket jeg så tager revanche på om eftermiddagen omkring 1-2 tiden. Og så kommer kvalmen for det meste tilbage igen, når der skal spises aftensmad - AARGGH!!

Heldigvis ved jeg da, at det holder op igen. Det samme med trætheden - som jeg dog har vænnet mig til at leve med. Men jeg glæder mig til at slippe for at gå rundt i en konstant døs i hovedet.

Nu glæder jeg mig til at skulle til lægen på onsdag for at få mit 'mutterpas'. Vandrejournalen betyder også, at jeg er et skridt tættere på datoer til scanninger. Jeg bliver nok også denne gang bedt om at komme ind til glukosebelastning, men det melder jeg nok fra til igen denne gang, for jeg synes det er til grin at skulle til sådan en test, når der ikke er noget i vejen med mig ellers. Og ja - jeg påtager mig det fulde ansvar ved ikke at møde op - men det gør jeg jo alligevel...