Vejen til barn nr. 3

10+1 ~ Mærker jeg liv?

Jeg er lidt forvirret. Både i nat og til aften har jeg mærket hvad jeg vil betegne som tidlige bobler i maven. Forvirringen bunder i, at det efter min logiske sans er ALT for tidligt. Men hvis jeg så bare kunne forklare det med noget andet - men det kan jeg ikke. Måske det bare er ønsketænkning? Jeg ved det ikke - men facts er, at jeg mærker noget i mit underliv som jeg ikke kan forklare på andet måde end som liv i maven. Men måske det allerede ER lillesøster, der banker på - jeg mærkede Silke allerførste gang 12+2, hvor jeg var meget usikker på, hvad det var. Det var først senere, at jeg blev klar over, at det var det.

Jeg er stadig begravet i gabende træthed. Kombineret med 2 små børn, hænger det ikke rigtig sammen, så jeg føler mig som en zombie. Men hverdagen og arbejdet skal jo klares, så jeg kæmper mig igennem og trøster mig med, at det er ovre igen om et par uger.

Samtidig kan jeg tilføje, at utålmodigheden har meldt sig - nu vil jeg altså snart have en dato til scanning, så jeg har noget specifikt at se frem til! Jeg overvejer seriøst (og frækt) at komme sygehuset i forkøbet og ringe og høre, om jeg selv kan få en indflydelse på, hvornår jeg får en tid... Men jeg får det nok aldrig gjort - der er langt fra tanke til handling.

Jeg har den sidste 1½ uges tid været i ventetøjet - og jeg kan godt se, at maven er blevet større, når jeg ser mig selv i spejlet. Men hvis jeg ser ned af mig selv, synes jeg nu stadig bare, at jeg ser flommet og fed ud... Det ved jeg heldigvis også, at det nok skal blive bedre.