Vejen til barn nr. 3 | |
10+2 ~ NF-scanningsdato i hus
21:49, 19 januar 2010
.. 0 kommentarer
.. Link
Jeg var lidt fræk i dag - jeg ringede til svangreambulatoriet for at sikre mig allerede fra start at få en tid til scanning, som D også kunne komme med til. Heldigvis var hende, jeg talte med, meget forstående, så det var dejligt - hun lovede at tage hensyn til D's arbejdstider til de andre scanninger også. Jeg har kun fået tiden til NF-scanning - nemlig 3. februar kl. 14.10. Men endnu engang skulle jeg konfronteres med min overvægt - det irriterer mig, og jeg kunne godt høre i stemmen på sekretæren, at min BMI (i hendes øjne) var alt for høj, da hun spurgte mig: "Kan det virkelig passe, at din BMI er sådan og sådan?" "Ja", svarede jeg ganske naturligt - men skummede indvendig. Hun begyndte at forklare, at jeg så skulle til glukosebelastning og have en ekstra vægtscanning i uge 35. Hun blev endnu mere spids i hendes tone, da jeg svarede hende, at jeg allerede havde aftalt med min praktiserende læge, at det ikke var nødvendigt for mig at bruge tid på glukosebelastningen. Min læges begrundelse ligger bl.a. i, at jeg ikke i mine to tidligere graviditeter har haft GBD, og vi har ikke sukkersyge-historie i min familie. Selvfølgelig vil han være obs på mig, når jeg er til undersøgelser hos ham, men han mente (ligesom mig), at det ville være ren og skær spild af tid. Scanningen i uge 35 forstår jeg egentligt heller ikke. Jeg har født 2 børn, der begge ligger indenfor gennemsnitsvægten, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke prøver at kigge lidt på den enkelte patients forhistorie i stedet for bare at skære alle over én kam... men dem om det - jeg siger selvfølgelig ikke nej til en ekstra scanning... Det bliver dejligt endelig at få lov til at kigge ind om 2 ugers tid! Skriv en kommentar { Sidste Side } { Side 5 af 10 } { Næste Side } |
About MeMin Profil Arkiv Venner Mit Foto Album LinksKategorierSeneste Indlæg15+2 ~ Forvirring...!!!!15+1 ~ Jeg forstår stadig ikke 14+1 ~ Glæden bobler frem! Nf-scanning rykkede på terminsdatoen... 10+2 ~ NF-scanningsdato i hus VennerSussiChrisser Seebach Melina MinGraviditet Falk anders mortiljasmin Fjunte minbaby |