Vores rejse med IVF | |
Frustrerende!Ja........... vi er så stadig ikke kommet videre i systemet. I sidste måned kunne vi ikke komme igang med ny behandling pga. sammenfald af ÆU med julen - og i denne måned kan vi ikke komme igang pga venteliste!! (afslag) Det er så FRUSTRERENDE!!!! Når først man ER begyndt med behandlinger, så er det totalt uretfærdigt, at man skal gå og vente og holde ufrivillig pause - uden nogen biologisk grund til det!!!!!!!!!!!!!!! JEG VIL IGANG IGEN!!!!!!!!! Der er gravide mennesker overalt! - og rigtig mange bliver gravide............ Det er SÅ frustrerende. Ikke fordi jeg ikke glæder mig på deres vejne - for det gør jeg helt bestemt. Men jeg vil bare også gerne kunne komme dertil, hvor JEG bliver gravid. Jeg prøver på ikke at blive et dårligt og selvcentreret menneske.... men det er faktisk super svært i denne situation. Det er svært ikke at reagere med et kropssprog der siger: nå... endnu en, der bliver gravid... og så lige som en ups'er... uretfærdigt!
For kroppen har nu ligesom mærket hormonerne og hele proceduren - og psyken har været derude, hvor man virkelig troede man var ved at blive gravid........... Det er umenneskeligt............ mit humør svinger fra dag til dag - mine håb og min frygt svinger fra dag til dag..........
Venter og venterJa........... Jeg går jo nu og venter på at jeg skal ringe til Skejby igen. Har faktisk tænkt på at spørge om jeg skal igennem den lange behandling igen - eller om jeg kan "nøjes" med den korte?? Meeeeeeeeen under alle omstændigheder bliver det nok ikke før jul.......... Helt nede i kulkælderen
Jeg har slet ikke fået skrevet siden sidste weekend...... Vi skulle jo have haft vores lille æg op i lørdags... men de ringede fredag og fortalte, at ægget ikke havde overlevet........... Jeg var jo "forberedt" på det - og havde heller ikke forventet andet.... men jeg blev bare så ked af det. Har været ked af det hele ugen, og har ikke haft energi til noget. Arbejdet er rigtig svært - og især, når kæresten går arbejdsløs derhjemme..... Det føles også bare rigtig tomt.... hvad nu? Hvor er vi på vej hen nu? Hvornår kan der ske noget igen? Vil det overhovedet ske????
NYBEGYNDER
Vi var til scannign i går - og jeg skulle være klar til at gå videre i processen. Dette betød, at jeg nu skulle tage ÆL tests hver morgen, indtil der var en positiv test. Jeg tog derfor den første test i morges... hvilket ikke gik så fantastisk.... For det første gik jeg lidt i panik, fordi den røde farve fyldte begge felter ud... jeg troede, at jeg havde hold den for længe i tisse-tåren Jeg viste testen inde på MG inden jeg tog afsted på arbejde - og da jeg kom hjem, havde pigerne været så søde at fortælle mig, at testen var TEMMELIG positiv.... Så nu håber jeg, at jeg kan få en tid på klinikken til ÆO (optøning først, selvfølgelig) - og at vi ikke skal vente, fordi jeg fik ringet en dag for sent....... Der skal nemlig gå 4 dage fra testen er positiv... og det er jo egentlig lørdag... ved ikke, hvordan de takler det på klinikken...
JUHU - ny behandling
Thi hi... Det er godt nok en ordentlig rutchetur man er på her.... Det er jo en behandling uden hormoner - så kroppen får i hvert fald en lille pause på den front.
Selvfølgelig er der rigtig mange HVIS'er i dette... min cyklus skal jo arte sig, ÆL skal passe og ægget skal overleve optøningen - OG så skal det lige vælge at sætte sig fast........
Bare vi stadig er i gang, så synes jeg det er SKØNT.
Den lange, tunge gang...Ja....Så skulle vi jo ind og tage den blodprøve... hvilket var noget så forfærdeligt Jeg havde jo set frem til den dag - havde glædet mig til at tage en GT derhjemme først, etc.... og så sad jeg der.... uden grund!!!! Og der sad to andre, der så rigtig glade og spændte ud... .. det værste var nok, at BP skulle tages på fødeafdelingen.... hvor fedt var det lige????????? Glæder mig til at få snakket med dem i morgen, så vi kan få lavet en ny plan. Kæresten er gået med til at vi prøver vores frosne æg - og så er det måske muligt at gå i gang igen i denne cyklus.....? Jeg ved godt, at det ikke hjælper at blive utålmodig... tvært imod.... men jeg er bange for at trække det - bange for at min frygt vokser..... frygten for, at det ikke kommer til at lade sig gøre............
MENS!!!!!!!!!!!!
Jeg vågnede op med mens i går morges... og bløder nu som bare f.....!!!!! Det er SIMPELTHEN forfærdeligt! Det føles jo stadig som om der sker ting med kroppen, og jeg kan slet ikke forstå det................ Men forsøget er altså mislykket.... skal godt nok ud og have taget en blodprøve i morgen alligevel... men løbet er jo kørt........ jeg er ikke én af de få der er gravide, selvom de har mens. I KNOW!!!!!!!!!
Har stadig hovedpine og er svimmel... dumme hormoner - så forsvind dog fra min krop og lad mig være!!!! Åh nej......Her sidder jeg så....I Sønderjylland.... Med den ondeste mens-smerte i maven!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Det må IKKE være.... Der er kun 2 dage til testdag... det er ikke retfærdig, hvis det så sker nu... så kunne det lige så godt være sket for en uge siden................... Ved godt, at biologien ikke fungerer sådan, men altså...............
Den mest frygtelige ugeJa... positiv overskrift Men humøret er altså noget svingende i disse dage. Jeg går jo og venter.... - og i mellemtiden prøver jeg at huske mig selv på, at bare fordi jeg har en del af symptomerne, så er jeg altså ikke nødvendigvis gravid. Ømme bryster, mavepine og oppustedhed - alle symptomer, der i første omgang nok skyldes hormonerne. Meeeenn.... jeg går også temmelig meget på toilettet... hvilket jo også er et tegn.....
Dette er jo kun vores første forsøg... men der er bare så mange tanker omkring det... vi har f.eks. kun et æg tilbage i fryseren. Hvis det æg skulle virke, så har ingen tilbage til kommende forsøg. (vil jo gerne have flere børn).... Hmmmm.... det er noget værre noget, synes jeg. Bliver helt syg af det Tager til sønderjylland i morgen, så håber det kan tage tankerne væk fra det hele lidt. Rask gåtur i skoven en time - med smerter i understellet... det var vist ikke lige det, jeg havde brug for i dag Vågnede glad op i morges, fordi jeg kun havde været vågen 3 gange med smerter og temperaturen var fin. Jeg tog derfor på kursus med håb i kroppen. Meeeeeeeeeeeeeen underviseren havde så den fine idé, at vi skulle gå "silent walk" igennem skoven - I EN TIME. I et tempo, der ikke lige passede min halvvraltende gang.... der var ikke megen reflektion og ro over det hos mig, må man sige. Jeg stavrede afsted, blev møgforpustet og det gjorde temmelig ondt. Da jeg kom hjem fra kurset var min mave helt smadret. ØV, ALTSÅ. Blev temmelig nervøs for, at jeg havde begået en fejl ved at ignorere smerten og gå så hurtigt, jeg kunne................. Men nu er smerterne ligesom faldet til ro igen, så jeg er mere rolig. Anonyme: Skriv (PM) endelig til mig inde på forum, hvis du har lyst til at have en at dele det med. Et lille guldægJa, så er det gjort.... Det er SÅ mærkeligt... Vi har været i skoven og nyde vejret, roen og hinanden - men ellers har det bare været en hel almindelig mandag. - og dog.... jeg blev ked af det i morges, da klinikken ringede. Det viste sig nemlig, at der kun var 2 af æggene, der kunne bruges. Det gjorde mig VILDT nervøs!! Er det nu bare et tegn på, at det ikke skal lykkes?? Ja, ja.... der er ikke andet at gøre, end at vente.... man kan jo ikke engagn rigtig gøre mere.... andet end at holde sig fra dumme ting og vild sport
Til den anonyme: Håber det er gået godt Så er æggene taget ud... og jeg må vente...Puha.... Her sidder jeg så... med en underlig trykken i underlivet... lidt ligesom, hvis man havde blå mærker indvendig
I dag har jeg været ENORMT rastløs... er det ikke snart mandag? Skal vi ikke snart ud og have et lille guldæg lagt op? Suk..... er SÅ spændt.... Nå.... vil gå ind og putte med den dejlige kæreste.
[img]http://lt1f.lilypie.com/YTGyp2.png[/img] Det er mærkeligt...Hvis man skal gå efter den overordnede plan fra fertillitetsklinikken - en 63 dages behandlingsperiode - så ved vi besked om en måned.... 30 dage i dag.... Det er da mærkeligt...  Tænk... om 30 dage kan verden se helt anderledes ud... Om 30 dage kan jeg måske begynde at kalde mig selv for kommende mor - og R og jeg for kommende forældre????? Det er meget mærkeligt... men en sjov oplevelse, synes jeg - at det hele er så detaljeret planlagt :D Dog ikke mere planlagt, end at vi ikke kan sige med sikkerhed, om de 63 dage holder.... Det er meget mærkeligt... men også meget dejligt Av, av,av...dumme robotstøvsuger :DFor ........ da!!! Vågner med et dundrende hoved... er der da ingen fred? Er nu også begyndt at mærke både sløvhed og svimmelhed..... SUK... hvor er det dog taknemmeligt at brokke sig Kæresten har bestilt en robotstøvsuger hjem på prøve - for at se, om det virker. Bare for sjov, egentlig. Det ser vildt ud... den kører bare rundt i lejligheden og støvsuger Nå... ja... der er jo længe til den 17. endnu.... så jeg må jo bare vente, og håbe at hovedpinen ikke slår mig af pinden inden.
3. dagen...Den tredje dag er næsten overstået, og jeg har allerede stiftet bekændtskab med én af bivirkningerne ved Suprecur..... HOVEDPINE. Hold da op! Jeg troede, at jeg vidste, hvordan en hovedpine føles - men jeg tog fejl. Jeg er nu officielt rigtig ked af det på de menneskers vegne, der lever med migrene Men ellers går det fint. Jeg er spændt... meget spændt. Det hele begynder jo at komme tæt på nu. R og jeg har ikke været igennem alle mulige forsøg og undersøgelser. Vi har faktisk været forskånet for rigtig meget. Grunden til, at vi sidder i denne situation og skal have hjælp med kunstig befrugtning er, at R har tilbageløb. Det vil sige, at sæden ikke kommer ud. Derfor er det meget tydeligt, hvad grunden til vores barnløshed er. Jeg har selvfølgelig fået taget blodprøver, etc. Men har været forskånet for gennemlysning og forskellige former for insemmination. Vi går lige på og hårdt - med hormonbehandling og reagensglas befrugtning. Det er underligt at vide, hvilken uge man ved besked om graviditeten. Alt er planlagt ned til mindste detalje, så man kan bare se på planen :lol: Jeg tager det dog temmelig stille og roligt - indtil videre, i hvert fald. Synes faktisk bare, at situationen og proceduren er spændende.
HOV - R sidder og råber inde i stuen.... tror Danmark scorede i fodbold... landskamp.... Vil smutte for i dag
Så er vi i gang...Puha... ånder dybt ind... ja, helt ind.... gennem næsen..... (ydrk) Jeg har været kæmpe-nervøs for at begynde på hormoner. Næsespray har altid været lidt af et traume for mig - noget med en slem forkølelse engang og en grimme smag i munden Så jeg blev faktisk temmelig overrasket i morges, da jeg skulle begynde på Suprecur, der er en nedregulering af egne hormoner. Jeg kunne slet ikke kunne mærke noget. Det føltes næsten som om der ikke kom noget ud af sprayen - og jeg måtte prøve en ekstra gang. Det viste sig dog, at det havde virket fint... thi hi... spøjst, som man kan få sig selv hidset op over ingenting
Jeg ved ikke, om jeg forventer en reaktion MED DET SAMME.... fra kroppen.... eller om jeg forventer, at det lige varer nogle dage... men jeg har dog ikke været helt tryg ved, at jeg skal have et aftenmøde på arbejdet i dag. ses { Sidste Side } { Side 1 af 1 } { Næste Side } |
About Me Min Profil Arkiv Venner Mit Foto Album LinksProceduren på SkejbyKategorier1. behandling 092. behandling 09 ventetid mellem behandlinger Seneste IndlægFrustrerende!Venter og venter Helt nede i kulkælderen NYBEGYNDER JUHU - ny behandling Venner |
Har lyst til at ringe til Skejby og klage - klage over, at man kan blive sat i denne situation. Jeg ville hellere have ventet længere på at komme igang i første omgang - med garanti for, at man blev ved til det enten lykkedes, eller forsøgene var brugte - end at skulle vente mellem behandlingerne. Det er simpelthen umenneskeligt. 
Så jeg lavede en test mere. Da jeg så kiggede på den, syntes jeg bestemt ikke at den viste positiv - og jeg ringede derfor ikke til Skejby for at aftale en tid til ÆO.
lad det bare være forbigående symptomer.......
... at man kan følge SÅ meget med. Nu går jeg jo her og ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal agere... Dagen i dag er jo HELT SPECIEL - og alligevel er den bare super almindelig.. 
Jeg fik nemlig taget hele 12 æg ud i går 
Tror altså godt, jeg kunne blive forfalden til sådan en maskine - hvis den altså ikke lige lød som en konstant summende sværm af bier der pressede sig ind i mit hoved!!!!! 
