Lille Isabell eller Nicas

Gravid!!!

I fredags(d. 25. juli) skete det endelig.. Jeg fik en positiv graviditetstest.. Begyndte straks at tude kunne slet ikke styre følelserne. Men kæreste troede der var sket noget alvorligt indtil han fik øje på testen der lå på bordet. Han blev glad men jeg ved at han endnu ikke er helt tryg ved at skulle være far men det skal nok komme hen ad vejen.

Nu er den eneste bekymring om den lille spire bliver hvor den skal.. Jeg har haft lidt graviditetstegn i form af ømme bryster, MEGET følsomme brystvorter og milde menssmerter.. De sidste er faktisk de værste for er hele tiden bekymret for om det er et tegn på en SA. Men jeg forsøger at lade være med at tænke så meget på det men det er svært..

Indtil videre ved mine venner, min svigerfamilie og min mor det.. Jeg har valgt ikke at sige noget til min egen familie før de første tolv uger er gået..

I dag må jeg være 5+0 uhhh det bliver bare så dejligt at rende rundt med stor mave:-)

Mens

Nå så kom min mens.. Har ellers testet både mandag og i morges men den kom desværre ca. en time efter jeg havde testet.. Nå men det var jo forventet at jeg ikke ville blive gravid her i den første måned.. Alligevel er det nu lidt trist at stå med en negativ graviditetstest i hånden.. Selv min kæreste var lidt trist og han frygter nok lidt den dag den er der.. Han er overbevist om at han ikke kan finde ud af at være far men jeg er sikker på at han nok skal klare sig godt..:-)

Hmmm

Nå.. Nu nærmer tiden for slutningen på min første cyklus uden p-piller sig.

Jeg har de sidste 5 dage haft mens-lignende smerter/kramper... Har tænkt på om det kunne være et graviditetstegn, men vil helst ikke håbe for meget for har jo kun været igang i en måned og så hurtigt går det vel heller ikke.. Jeg vil dog alligevel forsøge mig med en test i morgen tidlig bare for at kunne udelukke graviditet..

Kan mærke at jeg er ved at blive ret besat af projekt baby så jeg vil forsøge at rette fokus lidt mod min kost i stedet.. Kunne godt spise lidt sundere.. :-)

Fortalte min mor at jeg havde smidt p-pillerne, var godt nok nervøs for hvad hun ville sige.. Kunne da også se at det kom som lidt af et chok for hende, men ved jo at hun vil støtte mig uanset hvad.. Hun er vidst bare lidt bange for at jeg ikke kan klare min uddannelse med at barn på sidelinjen.. Men det ved jeg at jeg kan for det har jeg bestemt mig for og når jeg først får sat mig noget i hovedet så stopper jeg ikke før jeg opnår det...:-)

Hejsa og velkommen til min blog

Her er lidt om mig selv:

Jeg hedder Lonni og jeg er 23 år.

Jeg er studerende og har besluttet mig for at jeg vil have et barn.. Min kæreste og jeg har været sammen i snart 5 år og blev forlovet for nogle år siden.

Jeg har oprettet denne blog for at kunne snakke med andre om mine glæder og sorger mht. at prøve at blive gravid..  

Jeg håber meget på at blive hurtigt gravid men man ved jo aldrig....