Som jeg lige havde rejst mig fra mit kontorarbejde for i dag begyndte jeg at støvsuge hele hytten, da den trængte... Det træls med den storfældende hun for tiden.. Nå men, så kom manden hjem fra arbejde som jeg var ve3d at være færdig med støvsugningen og hvad spørger han om???? "Vil du ikke med ud og cykle en tur?"  Åhh - jeg havde helt ærligt ikke meget energi til det, men oki, nå nu han endeligt gerne ville røre sig lidt mere en det han gør på arbejde (skal lige siges at han har fuld fart på som rengøringassistent og vinduespolerer)... Ud og cykle kom vi og sandelig om ikke vi var afsted i en halv time... og det var dejligt nok - har lidt mere energi nu..... Så ksan jeg jo så bruge en energi på at få ordnet køkkenet og lavet mad til i aften...

Tja, ugen er selvfølgelig ikke gået helt endnu, men jeg syns alligevel at jeg har haft så meget jeg skulle i løbet af dagene....

Mandag morgen startede med arbejde. Jeg er kontorassistent på flex, så jeg arbejder 3-4 timer hver anden dag. Det det var overstået, kunne jeg ellers begynde at rydde op og gøre rent. Vores weekend havde nemlig været FULDT booket, så der var ikke sket noget som helt inden for vores egne fire vægge.

Men det var jo også rart nok at få sat lidt skik på det hele. Så skulle der jo også lige handles lidt ind til noget spiseligt i køleskabet... Og der rammer man selvfølgelig de længste køer i netto... ARHH!!

Men endelig hjemme igen og tage godt i manden som kommer fra arbejde, hygge ligt om ham og så ellers få gang i aftens maden.

Da vi havde spist kunne jeg endelig for alvor smide benene op på sofaen og bare slappe af, dog velvidende at jeg skulle ordne køkkenet i morgen after aftensmaden. I kender nok rutinen ik, tømme opvasker , fylde opvasker, vaske gryder af (fordi mn har været så dum at investerer i nogle der ikke kan gå i opvaskeren ) Gøre den Keramiske kogeplade pæn igen efter kartoflerne kogte over, osv..

Tirsdag går jeg så til træning hos min fysioterapeut, så det blev lige overstået om formiddagen. Og Underligt, men skønt nok så var jeg fyldt med energi efter træningen så køknet blev alligevel hurtigt gjort fint, gulvet fik engang med støvsugeren igen (vi har nemlig hun og han fælder meget i øjeblikket), gået tur med kræet og ellers bare hygget og slappet af resten af dagen. Det var faktisk en rigtig god dag.

Igår var jeg så ikke hjemme fra kl. 9-17 hvilket sker yderst sjælendt i min hverdag. Men der var lige en masse forskellige erinder og indkøb jeg skulle have styr på og noget af det sidste blev gjort i nærheden af min far og mors adresse, så jeg ville jo lige kigge forbi - og så snakker man (Kender i ikke det? ) Tiden fløj afsted og pludselig kunne jeg se, at jeg skulle se af at komme hjem for nu havde manden altså snart fri... Ja, så blev aftensmaden indtaget skulle manden se fodbold, så der satte jeg mig lige og kiggede på nogle tal og lidt andet forskelligt i forbindelse med mit arbejde.. Da fodboldkampen så var færdig så vi film i tossekassen indtil manden siger, at nu er han altså ved at falde i søvn.  Det plejer at være mig der siger det først fordi jeg ikke kan hænge sammen for træthed... Hmm, jaja, så vi daffede i seng.

Og nu til formiddag skal jeg ned til fyssen igen og træne, så må vi se hvor meget energi jeg så har når jeg kommer hjem igen...

Opdatering den 2. september 2008

Hmm, jeg orker egentlig ikke skrive en masse, ikke andet end at jeg havde en SA da jeg var i 9. uge. Hele historien kan læses i bloggen melinasmave

Vi er ved rigtig godt mod og forsøger alt hvad vi kan at skabe et mirakel mere. Jeg har en indre følelse af at der sker noget i min krop for tiden og har testt flere gange, dog negativt. Men jeg tror at når vi når til godt midten af september kan jeg fremtrylle en positiv test.. Jeg krydser i hvert fald fingre for det....

-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --

Opdatering den 21. juli 2008

Ja, det er lidt længe siden at jeg har opdateret min blog, men jeg kunne ikke lige holde ud at blive ved med, at skrive om alle de negative teste jeg fik.

Men nu er historien ændret. Vi har været en uge i sommerhus med mine forældre og bedsteforældre, rigtig hygge uge med familien.

Jeg havde været ude og investerer i et glas vitaminpiller med alle 400 mg. folinsyre, så jeg ikke blev opdaget i at tage ekstra folinsyre.

3 morgener i træk, en times tid efter morgenmaden fik jeg kvalme, og tænkte godt nok om det var fordi jeg var gravid. Mens kom ikke på den forventede dag, heller ikke dagen efter, eller dagen efter igen.... Men jeg synes ikke lige jeg ville gå ud og købe en test mens vi var i sommerhuset af farer for at blive opdaget... Så jeg måtte jo vente til jeg kom hjem igen.

Vi ankom så på vores ejen matrikel i går aftes og havde egentlig bestemt mig for først at teste mandag morgen, men da jeg havde fået pakket ud sagde manden: "Er du så gravid?" Hvortil jeg svarede, det ved jeg ikke, jeg har ikke testet endnu. Han sagde så" Jamen jeg troede da at det var det første du ville gøre når vi kom hjem.... Hmm, jamen så måtte jeg jo hellere dafe ud på toilettet.

Jeg tissede i koppen, fandt staven frem og dyppede den. Lagde den i vindueskarmen og kiggede på den mens jeg vaskede hænder. Umiddelbart så den negativ ud, men efter ca. 20 sek kunne jeg ane at der var en streg nr. 2.... Jeg viste manden den og vi blev enige om at jeg skulle teste mandag morgen for at være sikker på at det ikke var en fuptest....

Mandag vågnede jeg ved 4.30 tiden og skulle bare tisse. Ja jeg igen kl. 8.30 skulle tisse fandt jeg igen en stav frem og den var lige som den forrige, svag, men positiv. Jeg havde gemt en pakke digitale teste jeg havde købt for længe siden. For jeg havde besluttet at når jeg stod med en positiv stavtest, så ville jeg tage en digital også. Det gik et par minutter og tesken kom frem: GRAVID!!! Jeps, nu turde jeg tro på at den var god nok...

Det er helt vildt og lidt surrealistisk, men en dejlig mavefornemmelse..

Jeg er så glad og kan ikke vente med at komme til lægen og få det bekræftet...

-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- 

Opdatering den 6. marts 2008

Nå, det skulle så heller ikke være i denne cyklus, at vi skulle have heldet med os.

Men håbet er langt fra opgivet, det er nærmere blevet forstærket - nok specielt af at en af mine rigtig gode veninder lige er blevet gravid og min svigerinde har født en dejlig lille dreng for 4 dage siden.. Så næste gang er det vores tur..

Opdatering den 22. februar 2008

Sidder her med et lettere uroligt sind, krydser alt hvad der kan krydes og håber så inderligt, at den mudren og underlige fornemmelse i mit underliv idag, er det det helst skulle være.... Måske en lille spirer sætter sig fast i disse dage...  

-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --

Opdatering den 8. februar 2008

Ja, det skulle så desværre heller ikke være i denne omgang at jeg skulle blive gravid. Efter en dag hvor jeg har været rigtig ked over det, og synes at det hele bare var noget møg, så ser jeg frem til endnu en måned med en masse målrettet gymnastik...   Håber at februar måned bliver vores lykkemåned!

-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --

Jeg har ønsket mig børn tidligt i vores forhold, vi har nu været gift i 3½ år, men min mand, som er et års tid yngre end jeg, har ikke følt sig parat. Vores Fysiske rammer, vores hus, har heller ikke været optimale til at have en baby i.  Efter lang tid uden at "presse" min gemal sagde han en dag da vi var gået i seng, at jeg bare skulle vide, at han var ligeglad med hvornår jeg smed p-pillerne... Gloede jeg nok lige lidt underligt på ham...   Jeg var slet ikke forberedt på sådan en kommentar. Men fedt nok tænkte jeg - jeg havde nemlig kun en uge tilbage i pakken, så efterfølgende uge blev pillerne altså droppet. Det skete altså i midt september 2007.

Nu skriver vi så midt januar 2008 og der har desværre ikke været gevinst endnu, men vi forsøger ihærdigt, at opfyldes vores, meget, fælles drøm om små trippende fødder på trægulvene...