Silkes blog

06.09.06 ~ 17+5 (LIV!)

Kære lille Blob. I går gjorde du dig endelig så bemærket, at din mor var 100 % sikker på, at hun mærkede dig for allerførste gang. Tegnene førhen har været tvetydige og kunne bortforklares. Men denne gang var der ingen tvivl - denne gang var det dig og ikke andet!

Det kom så pludseligt, og det var så kortvarigt. Jeg var på vej i bilen til Vejen, hvor jeg går på kommunom-valgfag i øjeblikket, og lige pludselig mærker jeg dig. Min reaktion? Jeg begyndte at tudbrøle... Jeg skrev en sms til D om det lille fremskridt - men jeg gjorde ham også klar over, at han skulle være glad for ikke at være i nærheden af mig lige nu, for jeg var total tudefjæs.

Utroligt, hvor livsbekræftende sådan en bevægelse inde i maven kan være. Resten af dagen sad jeg og forsøgte at mærke efter, om du sparkede igen - men det gjorde du selvfølgelig ikke!!! Så jeg er i vente-position igen...

Derudover bliver doptonen stadig brugt flittigt - men ikke så flittigt som før. Den bruges ikke længere hver aften, men mere når jeg lige har brug for at høre lidt hjertelyd. Hjertelyden bliver mere og mere kraftig for hver gang der går, og det er en fantastisk følelse at høre dig vokse på denne måde.

Vha. doptonen har jeg også fundet ud af, at du har en yndlingsplads - den venstre side i livmoderen. Men sjovt nok også den side, hvor jeg normalt havde ondt, når jeg havde ægløsning, så det hele passer meget godt sammen...

Ellers går det stille og roligt - moderen har det fint... faderen er ved at være træt af at høre på moderen... og der er snart kun 5 måneder til termin!