Silkes blog

16.09.06 ~ 19+1

Den dårlige nattesøvn er forsvundet igen - jeg tror et eller andet sted, at fuldmånen havde et finger med i spillet, for med det samme den begyndte at aftage, begyndte jeg at kunne sove igen...

Mine underlige drømme fortsætter. Jeg har mindst én gang om ugen en drøm, hvor jeg vågner op fuldstændig rundt på gulvet. Sidst drømte jeg, at D ville blive slået ihjel af en morder. Sjovt nok handler mange af mine drømme om at miste. Og om hvor ked af det jeg vil være. Men på den anden side - jeg drømte også en nat, at jeg begyndte at bløde, og der var jeg total kold... fuldstændig ligeglad. Det er nogle underlige drømme, men jeg tager dem heller ikke så højtideligt.

Jeg er åbenbart også begyndt at 'tale i søvne'. D fortæller oftere og oftere om samtaler, vi har haft i løbet af natten, som jeg overhovedet ikke kan huske noget som helst om. En nat har jeg endda givet ham plaster på hans tæer, da han var kommet til at løbe for hurtigt op af trapperne ude på terrassen - jeg kunne bare ikke huske, at jeg havde gjort det. Skræmmende.

'Ventetøjet' (hvis man kan kalde det det) er lige så stille begyndt at blive taget i brug. Men ikke fast endnu. Mit ventetøj består af et system kaldet BellyBelt, som man 'spænder' på sine normale bukser, så man kan blive ved med at bruge sit normale tøj længst muligt. Det består af 3 størrelser elastikker og nogle bomuldsstykker, man kan stikke i åbningen i bukserne. Jeg bruger det mindste stykke elastik de aftener, for jeg er meget oppustet.

Blob vokser og vokser og vokser. Jeg har mærket liv de sidste par dage... ikke noget fast, men jeg er overhovedet heller ikke i tvivl, når det er der. Det føles som om, at der ruller luft gennem mine tarme, men der kommer aldrig en prut ud. Det føles som bobler. Underligt at sammenligne sit barn med en prut, men sådan føles det for mig. Bølgende og boblende.

Derudover vil jeg snart have optaget Blob igen. Man kan virkelig høre på hjertelyden, hvor stor h*n er blevet nu. Der bliver virkelig banket igennem, og det er en dejlig bekræftelse af, at der er noget derinde - noget levende.

Folk er begyndt at kommentere min mave - og mærker også på den. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg synes, det er meget grænseoverskridende, at folk rører ved min mave. En anden grund til, at jeg ikke bryder mig om det er også, at jeg faktisk ikke er vokset på maven. Jeg er stadig samme størrelse som før - men det føles lidt som om, at det nu er blevet acceptabelt for folk at kommentere min størrelse nu, fordi jeg er gravid. Den delle, som folk kommenterer - ja, den har altså altid været der. Men sjovt nok blev den ikke kommenteret, før jeg var gravid, men nu er det okay at kommentere, at jeg ser gravid (= fed) ud? Nej, jeg forstår det ikke. Men for en overvægtig pige som mig, så skulle det måske overvejes konstant at være gravid, så ens størrelse bedre kunne blive accepteret af samfundet?

Tja, bare lidt spøjse tanker fra mig. Men facts er, at det kommer noget bag på mig hvordan omverdenen reagerer på en fed, gravid kvinde. Og nogle af reaktionerne bryder jeg mig desværre ikke helt om... beklager...