Silkes blog | |
19.11.06 ~ 28+2 (scanning igen)15. november var jeg til 2. jordemoderbesøg, og det var meget bedre end sidste besøg. Urin og blodtryk blev tjekket, og alt var i den fineste orden. Ingen ødemer eller noget.. Og så kom vi til det, som jeg havde glædet mig til! Livmoderen lå nu 4 fingre over navlen, og symfysemålet blev målt til 31 cm. H*n lå med hovedet nedad og sørgede også for at give jordemoderen et ordentligt spark, mens hun lyttede med træ-stetoskopet...17. november nåede vi til 3. trimester, og dagen blev fejret med en kønsscanning i BabySam i Kolding. Scanningen havde været planlagt i lidt over en måned (men holdt hemmeligt), og vi havde virkelig set frem til dagen. Datoen 17.11.06 med tidspunktet 16.00 havde længe stået printet i vores hoveder som noget helt specielt... Vi kørte hjemmefra i god tid, da vi jo skulle køre til Kolding i myldretiden, og ingen ved, hvordan en myldretid udarter sig. Vi var der kl. 15.40, selvom vi først havde tid kl. 16.00. Men hende, der havde tid kl. 15.40, kom ikke, så vi kom ind noget før. Og så begyndte scanningsjordemoderen (herefter forkortet SJ) ellers at lede og lede og lede... og kunne ikke finde noget som helst... I 20 minutter blev jeg moslet rundt med, blev lagt på den ene og den anden side, hostede og jeg ved ikke hvad.... lige meget hjalp det. Blob sov trygt og godt og ville absolut ikke samarbejde på nogen som helst måde. SJ bad os om at komme tilbage igen lidt over 6 til en ny scanning. Vi går i Kolding Storcenter og spiser på Jensen's og har nogle rigtige hyggelige timer der - og så håbede vi jo inderligt på, at Blob havde placeret sig lidt bedre til næste scanning. D spurgte et par gange, om der havde været lidt aktivitet, men jeg kunne kun sige "Nej, desværre..." Lidt i halv 7 ligger jeg på briksen igen, og efter 10 minutters scanning hører vi de magiske ord: "I venter jer en pige...!" Vi var noget overraskede, for vi havde forberedt os på en dreng. Alle havde sagt til os, at vi skulle have en dreng (maven lå højt, pulsens hastighed osv.), så da hun fortalte os, at det var en pige, så vi noget overraskede på hinanden. Efter scanningen gik vi også over i pigetøjsafdelingen, men vi kunne slet ikke samle os til at købe noget som helst, for vi var helt rundt på gulvet. Det meste af dagen i går brugte jeg på at gå rundt og hyle - følelsen var fuldstændig surrealistisk. Jeg var ikke ked af det på nogen måde - bare total hormonella og vildt overvældet... Pludselig følte jeg en vild underlig forbindelse til mit barn - det var ikke længere noget 'det' eller 'den'... det var en 'hun' med et navn - og jeg fik pludselig et forhold til det væsen, jeg har i maven... Må jeg have den store fornøjelse at præsentere dig for vores dejlige prinsesse, Silke!
{ Sidste Side } { Side 28 af 51 } { Næste Side } |
About MeMin Profil Arkiv Venner Mit Foto Album LinksViktors blog (min lillebror)MinGraviditet Kategorier1. trimester2. trimester 3. trimester Det 2. år Det første år Seneste IndlægSnart 17 måneder gammel - hvad kan jeg nu?Silke er blevet storesøster Snart 14 måneder - og nu helt selv-gående Næsten 13 måneder og jeg kan gå selv Silke 1 år gammel 1 års undersøgelsen overstået...! Snart 1 år gammel - og en stor pige! Første omgang opkast ~ 8½ måned gammel JEG KAN KRAVLE! Puha, jeg bliver stor ~ 7½ måned gammel VennerSussiChrisser Seebach Melina MinGraviditet Falk anders mortiljasmin Fjunte minbaby |