Silkes blog

04.06.06 ~ 4+2

Dette bliver et af de længere indlæg, for der er sket en del den sidste måneds tid. Hormonbehandlingen gik godt - det var svært at stikke sig selv, men det var en hurdel, jeg kom over. Jeg kom kun til at 'ødelægge' en enkelt sprøjte, og det var den første, jeg skulle tage, så det var ikke så slemt.

17. maj var jeg til scanning, hvor der var 2 fine follikler på henholdsvis 20 mm og 17,5 mm. Om aftenen tog jeg ægløsningssprøjten, og fredag den 19. maj blev jeg kl. 12.15 insemineret med 2,2 mio. sædceller, der blev sat ind på min 'konto'. Selve 'akten' tog under 30 sekunder. Jeg er overbevist om, at ægget blev befrugtet samme aften midt i en DAD-koncert... men det er kun mig og mine intuitioner. Lægerne ville sikkert sige, at sådan noget kan jeg ikke vide, men JEG ved, hvordan min krop opførte sig den aften...

Torsdagen efter inseminationen tog jeg en graviditetstest for at finde ud af, om ægløsningssprøjten var ude af kroppen, og testen var bragende negativ. Konklusion: Ægløsningssprøjten var ude af kroppen, og næste g-test ville være altafgørende.

Søndag (1½ uge efter insemination) hævede mine fødder til dobbelt størrelse. Mandag opdagede jeg, at mine bryster virkede større, og samme dag oplevede jeg også første 'let-for-hovedet'-fornemmelse.

Tirsdag kunne jeg ikke holde mig længere og testede. Jeg var da på 11. dagen efter insemination. Efter 5 minutter var der ikke andet end kontrolstregen, og jeg smed den i toilet-spanden. 3-4 timers tid senere skulle jeg på toilet igen, og et eller andet fik mig til at tage testen frem igen - og der var lige pludselig to streger på. Stregen var svag - MEGET svag, men både D og jeg kunne se den. Jeg tror, jeg gik i en form for chok- og paniktilstand den aften...

Onsdag morgen testede jeg igen - stod op kl. 6 og testede. Tog testen med ind til sengen og lagde mig til at sove igen. Så på den efter 15 minutter med søvndrukne øjne, og den virkede negativ. 3 kvarter senere står jeg op igen og vil lige se på testen igen - og lige pludselig ser jeg 2 streger på testen... igen meget svag, men både D og jeg kunne se den. Og igen en form for chok-tilstand!

Herefter lovede jeg D ikke at teste mere, for vi usikre på, om vi kunne stole på testene. Alligevel begyndte D lige så stille at tale til min mave og kalde mig for 'Mor'. Torsdag eftermiddag kom jeg hjem fra arbejde og fortalte D, at jeg havde været tæt på at gå i byen i frokostpausen for at købe en test, hvorefter jeg fik lov til at teste igen. Igen blev den positiv - på under 10 minutter - med en meget svag streg. Den aften vidste vi, at den var der! Vi ringede til vores forældre og fortalte dem den nyhed, som vi begge havde længtes så meget efter.

Fredag morgen ville jeg teste igen. Jeg regnede med at få en meget mere positiv test, da jeg brugte morgenurin. Men ak - testen var ikke tilfredsstillende positiv for damen, så hun tog en ny test af andet fabrikat... og da den heller ikke stillede hende tilfreds, tog hun da bare en ny test af et tredje fabrikat. Alle tre blev positive med en svag streg. Og så blev der hylet. Jeg ringede til gynækologen og fortalte om graviditeten, og vi fik en tid til graviditetsscanning hos dem 6. juli, hvor jeg vil være i 9. uge.

Om eftermiddagen var D og jeg inde i byen, og jeg hungrede efter at få en test, der var lidt mere - ja, hvor stregen blev mere tydelig! Jeg havde hørt, at mærket ClearBlue havde en høj følsomhed, så det gik jeg efter. Da jeg stod i Matas, kunne jeg se, at ClearBlue havde lavet en digital graviditetstest, hvor man fik beskeden på et display fremfor at skulle stå og lede efter streger. Det blev jeg jo nødt til at prøve, og jeg var rystende nervøs, da jeg hev laboratoriet frem på toilettet og tissede i min 'teste-kop'. Jeg udførte testen og gav den til D. Der gik knap 30 sekunder, så åbnede D døren til badeværelset og spurgte, hvad der ikke måtte stå...
"Åh gud, det hele var en fejl!" var min første tanke. "Jeg er ikke gravid..."
"Der måtte ikke stå, at jeg ikke er gravid", sagde jeg med rystende stemme.
"Det står der heller ikke..." var D's svar. Og så hylede jeg igen...
Denne test er noget af det mest geniale, der er blevet lavet. Det gjorde en kæmpe forskel at se tingene på skrift fremfor at lede efter streger. Graviditeten blev lige pludselig mere virkelig.

Om eftermiddagen valgte vi at tage på rundtur til vores bedsteforældre, som selvfølgelig blev meget glade for at høre vores nyhed. Mange vil umiddelbart synes, at det var tidligt, vi valgte at fortælle det, men vi har ventet så længe på dette øjeblik, og vi var så lykkelige, at vi begge havde brug for at dele denne glæde. Og om vores familie fik det at vide denne dag eller 4 uger senere - det gør vist ingen forskel. Familien bliver jo ikke mere glad. Vi gjorde klart overfor alle, at det stadig var utrolig usikkert og skrøbeligt, men at vi også var glade.

På vejen hjem i bilen fik jeg de ondeste mavekrampet, og jeg var overbevist om, at min menstruation var kommet. Jeg skyndte mig hjem på toilet for at tisse, men toiletpapiret forblev hvidt, da jeg tørrede mig.

Mavesmerterne var det sidste, jeg har mærket til min graviditet. Jeg har nu haft to gode dage, hvor jeg ikke har mærket noget som helst. Dagen i dag var faktisk den dag, jeg skulle have haft min menstruation ifølge min 'normale' cyklus, så jeg har været noget anspændt i dag, men det er gået fint. Min cyklus er jo blevet rykket pga. hormonbehandlingen, så den er faktisk blevet forkortet med 2 dage. Så i dag er jeg gået 2 dage over tid.

Jeg 'kom også lige til' at teste her til morgen igen - bare for lige at se, om det nu også var rigtigt. Og der kom en ekstra streg - og den kom inden for de famøse 10 minutter, og den var LIDT mere tydelig end de foregående. Jeg begynder lige så stille at tro på det. Jeg har én test tilbage, som jeg vil gemme godt og muligvis bruge om en uges tid... bare sådan lige for at nyde synet. Mine fødder er ikke hævede mere - det er underligt at for bare en uge siden i dag var mine fødder dobbelt størrelse, og i dag sidder jeg med bevidstheden om at være gravid.

Den sidste uge tid har været noget af en rutschetur. Vi har grædt af glæde, vi har snakket fremtid, vi har ledt efter billeder på nettet for at se, hvordan vores mus ser ud lige nu.

Men følelsen er surrealistisk. Det føles underligt. Jeg har ingen symptomer overhovedet på graviditet. Mig, der har gået og ledt efter symptomer hver eneste måned op til mens, og når man endelig bliver gravid, så finder man ud af, at der rent faktisk ikke er nogle symptomer at lede efter.

De sidste par morgener er jeg blevet nødt til at hviske stille til mig selv "Du er gravid", inden jeg er stået op. Jeg fatter det knap, men det bliver mere og mere virkeligt. Jeg er også ovre den dag, jeg frygtede, nemlig dagen i dag hvor min mens efter min normale cyklus skulle komme, og toiletpapiret kunne ikke være mere hvidt end det, det er...