Viktors blog

12+5 ~ Overstået NF-scanning

Vi var NF-scanning i tirsdags - ifølge den oprindelige termin var jeg 12+4, men den blev hurtigt rykket til at være 12+3 i stedet. Den nye termin er nu 31. maj. Jeg er nu lidt ligeglade med alle de datoer, for jeg ved, at jeg kommer til at gå over tid uanset hvad, så det er ligegyldigt det hele.

Det første h*n gjorde, da der kom billede på skærmen var at vinke ud til os. Der var fin hjerteaktivitet, og en hurtig gennemscanning viste, at der var hoved, krop, 2 arme, 2 ben fødder og hænder. Så indtil videre udvikler h*n sig som h*n skal...

Det var rart at få bekræftet at der var noget derinde. Nu glæder jeg mig bare til at begynde at mærke liv. Jeg er begyndt at mærke nogle svage boble-fornemmelser, men slet ikke så tydeligt, at jeg er sikker på, at det er barnet. Så jeg glæder mig til at få et puf, hvor jeg ikke er i tvivl. Lige nu mærker jeg det mest, når jeg ligger i min seng om aftenen og skal sove.

11+3 ~ Hjertelyd

Jeg har længe ledt efter hjertelyd med doptonen om morgenen - men her til morgen var jeg ikke længere i tvivl, om det nu også var babyen inde i maven, jeg kunne høre - for med en puls på omkring de 170 slag i minuttet, skildte den sig fint ud fra alt det andet larm derindefra.

Derudover er jeg også begyndt virkelig at få mave. Det synes jeg i hvert fald selv. Jeg har efterhånden fuldstændig overgivet mig til ventetøjet, og jeg er kun i 12. uge  Men hvad - det går nok. Maven bliver jo kun så stor som barnet derinde har brug for - og måske det også har en lille bitte smule at skulle have sagt, at det kun er 9 måneder siden, jeg fødte Silke...

Kun en uge til scanning - og jeg glæder mig! Vi overtager forresten vores nye hus til vores KÆMPE familie i morgen. Det bliver en spændende tid, vi går i møde!

9+6 ~ Så kom brevene!

Så er tiderne endelig på plads - jeg har modtaget indkaldelserne til scanninger og jordemoder.

20. november skal vi se Blob for første gang til nf-scanningen. Jeg ved ikke lige helt, hvad vi gør med Silke endnu, for det er kl. 11.30, men det må vi jo finde en løsning på.

3. december skal jeg vil første jm-besøg, og der regner jeg med at tage Silke med. D tager ikke med denne gang - et jm-besøg med Silke var mere end rigeligt for ham. Jeg forstår ham nu godt, så det skal ikke læses som om at jeg er sur over det.

10. januar skal vi til md-scanning, hvor barnet bliver gennemscannet for diverse defekter. Det er også her, hvor man normalt kan få kønnet at vide. Det skal vi endnu have taget stilling til, om vi vil vide.

28. april skal jeg til en ekstra scanning, fordi mit BMI-tal er højere end normalt. Dette var jeg ikke igennem med Silke - til gengæld var jeg til glukosebelastning, hvilket jeg ikke skal til denne gang.

Det er rart at have disse datoer på plads - og der er kun 2½ uge til den første milepæl. Åh, hvor jeg glæder mig!

For resten - så har jeg overstået 25 % af graviditeten i dag... hvor er tiden dog bare gået hurtigt!

8+4 ~ 1. lægebesøg

Så har Silke og jeg været afsted til 1. lægebesøg, hvor der blev skrevet vandrejournal. Og alt så fint ud. Både blodtryk og urin var uden anmærkninger, og lægen kunne også mærke, at livmoderen var fint igang med at vokse. Det forklarer også, hvorfor jeg har haft nogle ret voldsomme jag i underlivet den sidste uges tid.

Selvom det er ret tidligt i forløbet, var lægen heller ikke bleg for allerede at sætte S/F-mål på mig - min livmoder er nu 2 cm over skambenet, og det passer også meget fint med, hvad jeg selv har kunnet mærke den sidste uges tid, når jeg har ligget og mærket efter ved sengetid.

Det er lidt mere sjovt denne gang, for man ved godt selv, hvad man skal mærke efter, så man skal ikke spørge om en hel masse inden man finder ud af det. Nu glæder jeg mig bare til at kunne høre hjertelyd igen. Den finder jeg nok også hurtigere denne gang, for jeg ved jo, hvad jeg skal lede efter nu.

Terminsdatoen holder stadig - den siger stadig 30. maj 2008, men lur mig om ikke den bliver rykket, når jeg skal til nf-scanning.

Det er dejligt at være officiel nu - nu er det ikke længere bare en test på et badeværelse. Nu er det blevet bekræftet både på papir og ved en gynækologisk undersøgelse. Den første milepæl i graviditeten er nået - og det har været en god dag!

Men - graviditetsgenerne er også for alvor begyndt at melde deres ankomst. Jeg er nu nået til den fase, hvor jeg sover utroligt meget. Jeg ved, at jeg de næste 2-3 uger vil bevæge mig i en zombie-agtig tilstand, hvor jeg vil sove, når jeg kan komme til det. Jeg kan huske, hvor svært det var at acceptere for mig med Silke, og jeg ved også, at det bliver svært for mig denne gang. Det skal bare overståes! Og gerne så hurtigt som muligt!

7+5 ~ Her går det godt...

Her går det godt - jeg har lige haft en uges tid, hvor kvalmen har været øredøvende slem, og det har været hårdt at skulle passe et lille barn i kravlealderen samtidig. Men på en forunderlig måde har det alligevel lykkedes mig at klare det.

Trætheden er der stadig, og jeg skal ikke være for længe oppe om aftenen. Men det er til at holde ud. Det undrer mig meget, at jeg endnu ikke har fået væske i kroppen, for med Silke var den der fra uge 3, men indtil videre har jeg været forskånet, og det må det gerne blive ved med.

Tanken er så stille begyndt at bundfælde sig. Jeg må ærligt indrømme, at selvom man har vist stor glæde for graviditeten, så har jeg flere gange været ved at skide i bukserne over det, der skulle komme. Men det er pludselig vendt med ét. Jeg er inde i en periode, hvor jeg glæder mig afsindigt meget og er nået dertil, at det var meningen, at det skulle være sådan. At vi hverken kan gøre fra eller til. Og nu må vi tage den derfra.

Vi er begyndt at snakke om navne. Jeg er 100 % sikker på, at det er en dreng og at jeg føder 5. juni. En meget overvældende følelse, som jeg ikke helt kan give slip på. Jeg havde det på samme måde med Silke, men der ignorerede jeg den bare - men det underlige er, at jeg jo fik ret. Det VAR en pige, og jeg fødte på den dato, som jeg havde sagt fra start. Derfor vil det være virkeligt spøjst, hvis jeg også får ret denne gang...

Folk siger, at maven kommer hurtigere 2. gang. Jeg håber. Men der er endnu ikke noget tegn på mere bule end der er i forvejen, så mavebilleder kommer der altså ikke endnu.

Vi har været ude og sondere terrænet for evt. erstatninger for vores nuværende transportpark til børnene... vi har jo kun en barnevogn og en klapvogn, og vi har slet ikke forberedt os på, at vi skulle have to så hurtigt efter hinanden. Men puha, det er dyrt, hvis man skal have tvillingeting - det føles næsten som at starte forfra... Vi troede jo at vi kunne genbruge nogle af vores ting, og det kan vi selvfølgelig også, men hvis der kun er én af os, der skal afsted med begge unger, så bliver det ikke så sjovt at gå med både klapvogn og barnevogn samtidig. Dette findes der selvfølgelig løsninger på - men jeg kan godt se, at vi allerede nu skal begynde at spare sammen...

I næste uge skal jeg til lægen og have lavet vandrejournal. Det er underligt, at det allerede er nu. Jeg føler det som tiden er fløjet afsted, og selvom jeg godt ved, at der er lang tid til maj, så ved jeg også godt, at jeg om 7 måneder vil stå og tænke: "Hvor blev tiden af...?" Åh, hvor er det frygteligt, at man pludselig at blevet ligesom de gamle mennesker, der står og siger: "Dengang JEG var barn...."

6+0 ~ Puuuh - så kom den...

Hvis der var en brække-smiley, så ville jeg sætte 1000 ind af den lige nu... Føj, hvor har jeg det frygteligt. Jeg havde ellers lige gået og troet, at jeg endnu engang skulle være én af de heldige, der slap uden om alle graviditetsgenerne, for jeg har rendt rundt og haft det VIDUNDERLIGT! Godt nok med en smule underliggende kvalme, som man aldrig var i tvivl om var der, men det var til at overleve. Trætheden var også overkommelig..

Men i dag har været SÅ frygtelig. Vi stod op lidt i 7 - men vi endte tilbage i sengen ved 9-tiden. Silke skulle alligevel sove, og jeg havde ikke magtet at passe hende ordentligt den sidste times tid pga. kvalme. Den var så overvældende og invaliderende, at den slog mig helt i knæ. Jeg hev hende med ind i dobbeltsengen og fik hvilet mig lidt, mens hun lå og hyggede sig med sin rangle... Puha! På et tidspunkt faldt hun vist også i søvn og sov en times tid.

Jeg var frisk igen lidt i 12, så det brugte jeg lige en hel formiddag på - lige nu priser jeg mig lykkelig over ikke at skulle være på arbejde. Jeg mindes ikke på nogen som helst måde, at det var så slemt med Silke. Åh, lad mig få en graviditet ligesom med Silke, for jeg kan slet ikke overskue at skulle passe Silke samtidig med at have det elendigt selv

Lige nu er mit lyspunkt i det hele, at vi snart skal til læge, Silke og jeg. Farmand har valgt ikke at tage med hverken til læge eller JM-besøg denne gang. Og jeg forstår ham nu godt - spild af tid for ham. Så Silke og jeg tager alene afsted i slutningen af oktober for at få lavet vandrejournal og for at hun kan få den nye meningitis-vaccine

Og det bedste er - når vi har været ved lægen, så er der endnu kortere til nf-scanningen. Dén tror jeg dog ikke, at D dropper

5+3 ~ Det går stille og roligt...

Dagene trisser afsted - Silke og jeg hygger, og jeg er ekstra opmærksom på ikke at lade hende sparke mig i maven eller lade hende hoppe på mig, når vi ligger og hygger på gulvet. Men ellers er der ikke så meget forskel på mig. Jeg har hverken kvalme eller lignende. Jeg er en smule træt og går i seng ved 21-tiden om aftenen. Men det er det eneste. Og så har jeg selvfølgelig lidt jag i underlivet hist og her, men det er jo gode tegn - jeg ved jo, at det bare er livmoderen, der strækker sig.

Familie, venner og arbejde har nu kendskab til familieforøgelsen, og alle har taget pænt imod det, selvom jeg godt ved, at der er nogen, der ryster på hovedet over os. Men så længe de ikke viser det udadtil til os, er det fint med mig. Vi kan jo ikke rigtigt ændre tingene, så vi må tage det som det kommer - og vi vil jo gerne have flere børn! Og så er det fantastisk, at vi har klaret det selv! Jeg fatter det simpelt hen ikke. Der er ingen af os, der helt har forstået det endnu, for sidste runde bestod jo af så mange nederlag, at vi jo også var forberedt på det denne gang... Det er underligt som livet arter sig sommetider..

Men nu vil vi glæde os til den lille ny! Åh, hvor er det spændende!

4+4 ~ Det var ikke længe...

Jeg nåede ikke engang at komme til gynækologen. Fra vi fik at vide af en læge, at vi ikke kunne blive gravide af os selv, til jeg stod med en positiv graviditetstest, gik der 20 dage... Selvfølgelig testede jeg før tid igen - 2 dage før. Og jeg stod med en positiv test. Det oplevede jeg dog også i sidste måned, hvor jeg fik min menstruation 2 dage efter, så jeg trak lidt på skulderen, da jeg så den blev positiv. Men min mavefornemmelse var ikke ligesom sidste måned. Sidste måned kunne jeg mærke, at den ikke var der - denne gang føltes det rigtigt. Så jeg testede med en af de digitale graviditetsteste - og efter længere tænketid stod der pludselig 'Gravid' på displayet.

"Fuck - det er nu!" var min umiddelbare tanke. Og så ellers bare en hel masse 'fuck fuck fuck fuck fuck'... det var jo slet ikke meningen. Jeg havde kastet alt håb over højre skulder og sat min lid til lægevidenskaben.

Der kommer til at være 15½ måneds forskel på Silke og det næste skud på stammen. Det er godt nok ikke meget - men vi klarer det nok. Vi skulle begge godt nok lige sunde os, men vi er også glade, for vi vil jo gerne have flere børn! Og én ting, som vi har lært i alt det her er, at man ikke selv bestemmer, hvornår ens børn kommer - de kommer når DE har lyst til det, og ikke når VI har lyst til det.

Så vi tager imod familieforøgelsen med åbne arme - og glæder os til det der kommer!