MinGraviditetsBlog.dk Din Blog Admin Få din egen GRATSI Blog

Viktors blog

27+2 ~ Slemme plukkeveer

08:45, 3 marts 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Jeg har en stærk mistanke af at være blevet den lykkelige ejer af blærebetændelse. Jeg er begyndt at få slemme plukkeveer, og det får mig øjeblikkeligt til at tænke UVI. ØV!!! Nu skal jeg så bare finde ud af, om jeg kan holde den kørende til jeg skal til JM om en uge, eller om jeg får tid til at gøre noget ved det i denne uge...

Men der er da også en positiv opdatering. Efter at have lidt af en øredøvende træthed de sidste 2-3 uger, er den pludselig holdt op. Og hvorfor? Fordi fjolset endelig kom igang med at spise sine jernpiller...

Viktor er rigtig begyndt at gøre sig bemærket inde i maven, og det er nu så tydeligt, at sparkene kan ses på maven. Det er vildt, og jeg tror egentligt ikke helt, at jeg 100 % har forstået endnu, at jeg bærer på endnu et barn. I vores verden er Silke jo det mest perfekte barn i verden, men jeg ved godt, at dette hurtigt ændrer sig, når Viktor kommer... så har vi ikke kun ét perfekt barn, men hele TO!!!



25+6 ~ 3D-scanning

08:20, 24 februar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Midt i det voldsomste stormvejr til dato i 2008 tog far og jeg den 22. februar afsted mod Hobro for at blive 3D-scannet kl. 16.00 ... Vi parkerede på deres parkeringsplads 15.45 og skyndte os indenfor, inden vi nåede at blæse væk...

Vi fik lov til at vente i 5-10 minutters tid - så blev vi bedt om at komme ind i scanningslokalet, hvor jeg blev placeret på briksen. På maven med scanningshovedet, og vi kørte derudad... Først fik vi 100 % bekræftet, at det nu også VAR en Viktor, der ligger derinde - så min nervøsitet fra de sidste par dage med om det nu også var rigtigt, at det var en dreng, forsvandt som dug for solen...

Og så gik jagten på at få et godt billede af dig i profil - men ligesom din søster var du ikke særlig samarbejdsvillig, og man kunne flere gange se dig rynke på panden over de ultralydsstråler, der ramte dig - måske sådan noget ultralyd ikke helt er så godt alligevel? Du lå med hovedet nedad i mit bækken og havde hovedet godt puttet ind i min rygsøjle, så det var meget svært at få nogle ordentlige billeder af dig - det hjalp heller ikke, at jeg lagde mig om på siden, så hun bedre kunne komme til...

Istedet gik hun igang med at måle din størrelse, og du vejer nu små 900 gram, er en fin og aktiv dreng, og der var normal mængde fostervand omkring dig. Du lå en lille smule over gennemsnittet rent størrelsesmæssigt, men det var ikke meget.

Tilbage til kampen om at få nogle gode billeder af dig - men du ville kun gemme dig væk, og pludselig omkring 16.20-tiden siger hende, der scanner, at det her kan vi lige så godt stoppe her, for der kommer vist ikke flere billeder ud af dig.

Vi sætter os ud og venter på at få billederne fremkaldt og dvd brændt - og 16.30 sidder vi klar i vores bil for at køre mod Horsens igen. En meget lang tur for en meget kort oplevelse. Personligt er jeg utrolig glad for billederne af dig, men far var ikke imponeret og var meget glad for, at det ikke var noget, vi havde betalt penge for (vi havde fået scanningen i gave). Men det var dejligt at få et kig ind til dig igen

 




24+3 ~ 2. lægebesøg

08:01, 12 februar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Så er 2. lægebesøg overstået - og jeg har tabt 1,2 kg siden sidste lægebesøg, men taget 800 gram på siden sidste jm-besøg. Jeg er 100 % tilfreds. Jeg er over halvejs og har i realiteten ikke taget på!

Blodtryk var fint (120/80 - ikke at jeg ved, hvad det betyder), og der var intet i urinen. Livmoderen gik nu et par fingre over navlen, og der var fin hjertelyd (da han endelig fandt den). Lægen mærkede også et spark eller to, da han ledte efter hjertelyden, så derfor blev der også sat + i fosteraktivitet

Så et fint lægebesøg - men havde nu heller ikke regnet med andet



24+2 ~ Underlige lyster i en graviditet

08:34, 11 februar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Da jeg var gravid med Silke, havde jeg i 2. trimester en sindssyg trang til Toblerone - på et tidspunkt spiste jeg det bogstaveligt talt morgen, middag og aften. Det var det eneste, min menu bestod af... i 3. trimester blev det så til rejecocktail, som jeg spiste konstant - og manden var ved at brække sig over det til sidst.

Denne gang har jeg oplevet en anden underlig lyst - fransk hotdog dressing. Jeg har ALDRIG kunnet spise det før - men jeg kan nu gå helt i panik over at vi ikke har det i huset.  UUUNNDERLIG spisevane - men denne gang er det da heldigvis ikke én, der feder helt så meget som tobleronen

I morgen skal Silke og jeg til lægen - hun skal have ordnet sin 1-års undersøgelse, og jeg skal have klaret 2. lægebesøg med dig. Jeg satser stærkt på, at der ikke er nogen problemer



23+5 ~ Livet banker på...

08:24, 8 februar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 2 Kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Livet banker på - nu så meget, at man uden problemer kan mærke dig uden på maven. Det er fantastisk og ligge på sofaen om aftenen med hånden på maven og mærke dig sparke derinde. Tanker som "Hvad mon du tænker?", "Hvordan er du?" osv. begynder at trænge sig på. Det bliver spændende at lære dig at kende.

Jeg har i dag arbejdet på din bog - og der er allerede en del sider. Jeg håber sådan, at den kommer til at betyde lige så meget for dig, som den gør for mig.



22+4 ~ Træt gravid og syg 11 måneder gammel datter

08:35, 30 januar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. Link

Puha, jeg sover rigtigt dårligt om natten for tiden... Derudover er Silke syg og har haft diarré i 6 dage nu, og mit overskud er efterhånden på nulpunktet. Hvis jeg ikke vasker tøj, så vasker jeg barn. Hun er selvfølgelig også selv træt af det, hvilket gør, at hun er rigtig pylret - og det er hårdt at sidde en hel dag med en datter, der ikke rigtig ved, hvad hun vil.. Og til sidst gider man bare ikke mere

Sådan har hver eneste dag været den sidste uges tid, og jeg er lykkelig, når D kommer hjem fra arbejde, for så kan han da i det mindste tage en smule over... problemet er bare, at han også har sit at se til herhjemme (istandsættelse), så det er normalt mig, der hænger på hende om aftenen også, og det er en dårlig kombination, for min lunte er SÅ kort overfor hende om aftenen - desværre

Men jeg håber godt nok snart, det er ovre, for det er vores allersidste uge sammen alene, og jeg havde sådan håbet på, at vi rigtigt kunne hygge, men det har vi slet ikke fået gjort. ØV!!!



21+4 - Jeg har det godt!

08:26, 23 januar 2008 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. Link

Tja, tiden går og maven følger med. Jeg har det godt. Dog overfaldes jeg forholdsvis jævnligt med voldsomme sammentrækninger, som jeg ikke vil kategorisere som deciderede plukkeveer, men bare en meget konstant smerte, der varer i 2-3-4 minutters tid. Heldigvis ved jeg hvad det vil sige at have veer, så jeg beroliger mig selv med, at det ikke bliver så slemt, når jeg skal føde.

Men ellers - så begynder andre at føde omkring én, og jeg kan mærke, at glæden og forventningen til fødslen begynder at stige helt vildt! NØRJ, hvor jeg glæder mig til at føde!!!

Om små 4 ugers tid starter jeg på arbejde - håber ikke, at det bliver for hårdt

For resten - MD-scanningen viste, at vi skal have os en dejlig lille skøn dreng!!!



16+2 ~ Tryghedsscanning pga. blødning

01:07, 17 december 2007 .. Skrevet i 2. trimester .. 0 Kommentarer .. Link

Jeg er i dag blevet tryghedsscannet på Horsens Sygehus, fordi jeg har blødt i en uges tid. Jeg havde min mor og Silke med. 

Lægen startede med at scanne mig med hotdogscanneren. Det undrede mig umiddelbart, men regnede med, at hun vidste, hvad hun gjorde. Men jeg kunne godt se, at lægen så lidt underlig ud i hovedet, da billedet kom på skærmen - forklaringen kom dog hurtigt: Hun havde troet, at jeg var 8+ istedet for 16+, så derfor var hun blevet noget overrasket over det store barn, der lå derinde..

Men det hele så fint ud - jeg kunne dog ikke se skærmen, så jeg har ikke selv set det. Men min mor sagde, at hun så både det ene og det andet... Min livmoderhals blev målt for at se om den var blevet forkortet, men den havde en fin længde, og livmodermunden var fin lukket. Hun skrabte noget af mit brunlige udflåd ud, og hun sagde, at når det ikke var værre end det, som hun kunne se her, så skulle jeg ikke være bekymret.

Så alt i alt en fin scanning, hvor jeg hele vejen igennem følte, at jeg blev taget seriøst. Smerterne i mit underliv fik jeg forklaret, at det var ligamentsmerter. Så det må jeg jo tage for gode varer, og så vente på at det går over.



Om Mig

Forside
Min Profil
Arkiv
Venner
Mit Foto Album

Links

Silkes blog (min storesøster)
MinGraviditet

Kategorier

1. trimester
2. trimester
3.trimester
Behandling
Det 1. år
Fødsel

Seneste Indlæg

Viktor - tæt på 1 år...
Viktor 2 måneder gammel
7 uger gammel - spring + smil
Den største gave du kan give mig på nuværende tidspunkt!
1 måned gammel
4 uger gammel
13 dage gammel - klipning af tungebånd
1 uges undersøgelse - 9 dage gammel
Status 5 dage gammel
Viktor 2 dage gammel

Venner

Sussi
Chrisser
Seebach
Melina
MinGraviditet
Falk
anders
mortiljasmin
Fjunte
minbaby