Viktors blog

13 dage gammel - klipning af tungebånd

I dag var dagen, hvor Viktor skulle have klippet sit tungebånd, fordi det var for kort. Jeg var ikke ret tryg ved hele situationen, for hvad nu hvis det gjorde ondt på ham, og jeg havde et ulykkeligt barn resten af dagen? Men alligevel var det noget, der bare skulle klares - både for at gøre amningen nemmere (han er svær at lægge til), og for at han ikke kommer til at opleve taleproblemer senere i livet...

10.50 mødte vi op og satte os til at vente. Vi bliver kaldt ind, og lægen starter med at spørge mig, hvorfor han skulle have det klippet, og jeg forklarer, at det hovedsageligt skulle gøres for at undgå taleproblemer senere hen (for det havde SP'en jo sagt), men det sagde han var noget pjat. Jeg tilføjede så, at jeg også havde en smule problemer med at lægge ham til, da det sommetider virkede som om han ikke helt kunne svøbe brystet.

Viktor blev sprayet ind i munden med noget bedøvende, og så så lægen på tungebåndet. Og selvom han inden havde sagt, at han ikke ville gøre det, hvis der ikke var grund til det, så nikkede han bagefter og sagde, at det kunne han godt se var kort. Der kom en kvindelig sekretær ind for at hjælpe ham med klippet og spurgte mig, om jeg ville blive eller om jeg ville vente udenfor. Jeg kunne godt høre på hendes tonefald, at det nok var bedst at gå udenfor døren. Inden jeg gik, fik jeg at vide, at jeg nok skulle regne med at han ville græde lidt efter klippet. Jeg gik ud af døren - og pludselig stod sekretæren ude ved mig med autostolen i hånden - og jeg var noget forvirret, for jeg havde jo slet ikke hørt ham græde. Som lægen sagde: "Han tog det som en mand!"

Så det var en meget stolt mor, der forlod øre-, næse- og halslægen. Nu håber jeg bare, at det måske hjælper lidt på vores amning...