MinGraviditetsBlog.dk Din Blog Admin Få din egen GRATSI Blog

Viktors blog

7+5 ~ Her går det godt...

07:20, 17 oktober 2007 .. Skrevet i 1. trimester .. 0 kommentarer .. 0 trackbacks .. Link

Her går det godt - jeg har lige haft en uges tid, hvor kvalmen har været øredøvende slem, og det har været hårdt at skulle passe et lille barn i kravlealderen samtidig. Men på en forunderlig måde har det alligevel lykkedes mig at klare det.

Trætheden er der stadig, og jeg skal ikke være for længe oppe om aftenen. Men det er til at holde ud. Det undrer mig meget, at jeg endnu ikke har fået væske i kroppen, for med Silke var den der fra uge 3, men indtil videre har jeg været forskånet, og det må det gerne blive ved med.

Tanken er så stille begyndt at bundfælde sig. Jeg må ærligt indrømme, at selvom man har vist stor glæde for graviditeten, så har jeg flere gange været ved at skide i bukserne over det, der skulle komme. Men det er pludselig vendt med ét. Jeg er inde i en periode, hvor jeg glæder mig afsindigt meget og er nået dertil, at det var meningen, at det skulle være sådan. At vi hverken kan gøre fra eller til. Og nu må vi tage den derfra.

Vi er begyndt at snakke om navne. Jeg er 100 % sikker på, at det er en dreng og at jeg føder 5. juni. En meget overvældende følelse, som jeg ikke helt kan give slip på. Jeg havde det på samme måde med Silke, men der ignorerede jeg den bare - men det underlige er, at jeg jo fik ret. Det VAR en pige, og jeg fødte på den dato, som jeg havde sagt fra start. Derfor vil det være virkeligt spøjst, hvis jeg også får ret denne gang...

Folk siger, at maven kommer hurtigere 2. gang. Jeg håber. Men der er endnu ikke noget tegn på mere bule end der er i forvejen, så mavebilleder kommer der altså ikke endnu.

Vi har været ude og sondere terrænet for evt. erstatninger for vores nuværende transportpark til børnene... vi har jo kun en barnevogn og en klapvogn, og vi har slet ikke forberedt os på, at vi skulle have to så hurtigt efter hinanden. Men puha, det er dyrt, hvis man skal have tvillingeting - det føles næsten som at starte forfra... Vi troede jo at vi kunne genbruge nogle af vores ting, og det kan vi selvfølgelig også, men hvis der kun er én af os, der skal afsted med begge unger, så bliver det ikke så sjovt at gå med både klapvogn og barnevogn samtidig. Dette findes der selvfølgelig løsninger på - men jeg kan godt se, at vi allerede nu skal begynde at spare sammen...

I næste uge skal jeg til lægen og have lavet vandrejournal. Det er underligt, at det allerede er nu. Jeg føler det som tiden er fløjet afsted, og selvom jeg godt ved, at der er lang tid til maj, så ved jeg også godt, at jeg om 7 måneder vil stå og tænke: "Hvor blev tiden af...?" Åh, hvor er det frygteligt, at man pludselig at blevet ligesom de gamle mennesker, der står og siger: "Dengang JEG var barn...."


Trackback

{ Sidste Side } { Side 37 af 41 } { Næste Side }

Om Mig

Forside
Min Profil
Arkiv
Venner
Mit Foto Album

Links

Silkes blog (min storesøster)
MinGraviditet

Kategorier

1. trimester
2. trimester
3.trimester
Behandling
Det 1. år
Fødsel

Seneste Indlæg

Viktor - tæt på 1 år...
Viktor 2 måneder gammel
7 uger gammel - spring + smil
Den største gave du kan give mig på nuværende tidspunkt!
1 måned gammel
4 uger gammel
13 dage gammel - klipning af tungebånd
1 uges undersøgelse - 9 dage gammel
Status 5 dage gammel
Viktor 2 dage gammel

Venner

Sussi
Chrisser
Seebach
Melina
MinGraviditet
Falk
anders
mortiljasmin
Fjunte
minbaby