Tja, igår var det jo så et halvt år siden jeg mistede mit fnug...

Et halvt år hvor det har været temmeligt svært at se min søster, da hun er gravid med sit andet barn... En måned længere henne end jeg ville have været..

Det er hårdt at blive mindet om at jeg kunne have haft en stor rund mave lige som hun nu..

Jeg kan dog støtte mig lidt til en kollega på arbejdet, hun havde en abort i december så vi giver hinanden lidt opbakning når det er nødvendigt.. det er rart at have en udenfor familien til at støtte en.. det er ikke alle tanker man kan dele med familien.. eller ægtefællen.. Vi har "lagt den plan" at vi skal på barsel samtidig.. lidt fjollet.. men rart at kunne pjatte lidt med det vi begge ønsker højt..

Jeg forsøger dog ikke at tænke for meget over det.. yeah right som om det kan lade sig gøre... ubevidst tænker jeg over det hele tiden.. måske er det derfor der ikke sker noget.. kroppens måde at sige at jeg skal slappe af...