MinGraviditetsBlog.dk Din Blog Admin Få din egen GRATSI Blog

Håber jeg snart bliver gravid

6 januar 2009 - Så kom og gik testdagen

Godt nytår til jer alle.

Jeg havde testdag d. 30 december og d. 29 om aftnen begyndte jeg at bløde og så vidste jeg jo godt hvad klokken var slået. Nu håbede jeg så bare at de mens smerter jeg havde haft i 8 dage ville forsvinde.

Allerede to dage efter stoppede min mens igen og normalt varer den det dobbelte, jeg tænkte ej hvor er jeg heldig, det er dog dejligt. Mine mave smerter forsvandt også.

Så i lørdags begyndte jeg at få mave smerter igen og søndag begyndte jeg at få bumser i hovedet, jeg har ellers ALDRIG bumser.

Jeg syntes også at jeg er begyndt at prutte meget om natten. Så jeg tænkte at, enten er jeg gravid eller også er der noget andet galt med mig.

 

Mandag morgen tog jeg en graviditets test bare lige for at tjekke og den var negativ. Den dag ville jeg eventuelt være 5+0 henne.

 

Her til morgen har jeg så ringet til min læge for jeg kan næsten ikke holde mavesmerterne ud. Så jeg har en tid i eftermiddag, hvor jeg skal aflevere en urin prøve og så vil hun undersøge mig og evnetuelt sende mig videre til en scanning for et eller andet er der galt. Jeg tænker at det kan jo måske også være en cyste.

 

Nu har jeg det bare sådan, at jeg er næsten ligeglad med om jeg er gravid eller ej, bare min læge finder ud af hvad der er galt med mig. Er jeg gravid, skal jeg nok lære at leve med de her smerter, så længe de nu har tænkt sig at vare, men er jeg ikke gravid, så vil jeg altså gerne være de her smerter foruden.

Kommentarer (0) :: Skriv en Kommentar! :: Permanent Link

27 december 2008 - Ny på graviditetsblog

Hej alle

 

Jeg er ny herinde, har lige fundet ud af at denne side eksisterer og så tænkte jeg, at jeg må have mig sådan en blog, for nogle gange er det hele lidt nemmere hvis man lige får fortalt det der rumsterer i ens hoved til nogle.

 

For 13 måneder siden stoppede jeg med p-pillerne og tænkte nu skulle vi igang med at forsøge. Var fuldt ud indstillet på at det kunne tage længere tid end man har lyst til. I marts måned var det så muligt for første gang at teste positiv for ægløsning og jeg tænkte "nu er mit system ved at være klar til en graviditet". Testede positiv første gang i starten af juli og var helt rundt på gulvet, da var det mest fanstastiske der kunne ske men... en uge efter blødte jeg. Men op på hesten igen. i starten af august fik jeg mens til tiden og da jeg så 14 dage efter ville teste for ægløsning, var der noget galt med mit system. jeg tog en graviditetstest og meget overaskende var den positiv. Så det betød at jeg havde haft mens selvom jeg var gravid. Men igen jeg begyndte at bløde samme dag og det viste sig at jeg var i uge 7 denne gang.

 

Nu sidder sidder jeg så her ved udgangen af året og er stadig ikke gravid. Jeg er på dag 27 i min cyklus og de sidste 6 dage har jeg haft konstante mens smerter, noget jeg normalt aldrig har. I dag er jeg begyndt at få lidt udflåd så jeg tror ikke at jeg får behov for at teste om tre dage. Jeg har bare virkelig fornemmet i denne uge at jeg var gravid, men det kender alle i andre jo sikkert også til. Så nu sidder jeg og overvejer om jeg skal gå ud og smide en test ud af vinduet for den er jo sikkert negativ uanset hvad. Øv hvor en dag.

 

Jeg bliver 34 år til oktober og da jeg startede projekt baby var jeg lige blevet 32 år. Jeg havde haft en vis forventning om, at uanset hvad, så var jeg nok gravid når jeg blev 33 år. Det er så to måneder siden jeg rundede den dato. Jeg må indrømme at jeg syntes min alder trykker mig voldsomt og jeg er bange for at jeg aldrig når at få børn for jeg har også en holdning om at man ikke skal være FOR gammel inden man får børn og jeg syntes det snerper derhen. Men nu må jeg se hvad de næste dage bringer.

 

God nytår til jer alle.

Kommentarer (0) :: Skriv en Kommentar! :: Permanent Link

Om Mig



«  Februar 2012  »
ManTirOnsTorFreLørSøn
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829 

Links

Forside
Se min Profil
Arkiv
Venner
E-mail Mig

Venner