6 januar 2009 - Så kom og gik testdagen
Godt nytår til jer alle.
Jeg havde testdag d. 30 december og d. 29 om aftnen begyndte jeg at bløde og så vidste jeg jo godt hvad klokken var slået. Nu håbede jeg så bare at de mens smerter jeg havde haft i 8 dage ville forsvinde.
Allerede to dage efter stoppede min mens igen og normalt varer den det dobbelte, jeg tænkte ej hvor er jeg heldig, det er dog dejligt. Mine mave smerter forsvandt også.
Så i lørdags begyndte jeg at få mave smerter igen og søndag begyndte jeg at få bumser i hovedet, jeg har ellers ALDRIG bumser.
Jeg syntes også at jeg er begyndt at prutte meget om natten. Så jeg tænkte at, enten er jeg gravid eller også er der noget andet galt med mig.
Mandag morgen tog jeg en graviditets test bare lige for at tjekke og den var negativ. Den dag ville jeg eventuelt være 5+0 henne.
Her til morgen har jeg så ringet til min læge for jeg kan næsten ikke holde mavesmerterne ud. Så jeg har en tid i eftermiddag, hvor jeg skal aflevere en urin prøve og så vil hun undersøge mig og evnetuelt sende mig videre til en scanning for et eller andet er der galt. Jeg tænker at det kan jo måske også være en cyste.
Nu har jeg det bare sådan, at jeg er næsten ligeglad med om jeg er gravid eller ej, bare min læge finder ud af hvad der er galt med mig. Er jeg gravid, skal jeg nok lære at leve med de her smerter, så længe de nu har tænkt sig at vare, men er jeg ikke gravid, så vil jeg altså gerne være de her smerter foruden.
|