MinGraviditetsBlog.dk Din Blog Admin Få din egen GRATSI Blog

Første fællesbarn

5. uge

21:37, 8 maj 2009 .. 1 kommentarer .. Link

Hej med jer.

Jeg har lige opdaget, at jeg er blevet gravid!!!! Jubii.... Det er bare så fedt. Jeg har lyst til at fortælle alle og enhver om det, men lige nu bliver det altså kun herinde. :) Jeg har derfor oprettet denne blog, og har tænkt mig, at skrive herinde gennem hele graviditeten.

Det er mit første barn, men min kærestes 3. barn. Han har to dejlige piger på 6 og 9 år, så jeg glæder mig til på et tidspunkt at skulle fortælle dem, at de nu skal være storesøstre. De har spurgt, om vi ikke snart skal have et barn selvom vi faktisk kun har været sammen i et år, så jeg tror de bliver rigtigt glade, når de finder ud af det. Det er rigtigt dejligt at have pigerne, men jeg glæder mig nu også til at få mit eget barn. Glæder mig til vi skal være en rigtig lille familie!

Jeg er nu 4 uger - næsten 5 henne og har ikke de store gener endnu. Jeg føler mig af og til lidt oppustet - har lidt "wannabe" kvalme og en smule sure opstød, men det er slet ikke slemt. Er spændt på, om det kommer eller hvordan. Men jeg glæder mig rigtigt meget til alle 9 mdr. - ja eller i hvert fald de 8 der er tilbage... :) Glæder mig til alt, hvad graviditeten bringer af både gode og knap så gode ting, så må vi se, hvad der sker. Tror dog det bliver lidt mere spændende, når man kan begynde og se nogle forandringer på kroppen osv.

Det må være alt for nu. God weekend til jer alle.

Hilsen Anne


Skriv en kommentar

Jeg er også gravid ...

13:00, 12 maj 2009 .. Skrevet af Anonymous
Hej Anne

Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi vi vist næsten er lige langt henne. Jeg fandt ud af, at jeg er gravid i torsdags (den 7/5), og nu er jeg formentlig i uge 6 eller 7.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg valgte at skrive til dig, men jeg surfede lidt på nettet om babyinfo, og så fandt jeg dit indlæg, og syntes, at det var lidt skægt, at vi var lige langt henne. Måske skrev jeg også til dig, fordi jeg ikke føler, at man kan dele det med så mange endnu (undtagen selvfølgelig min kæreste og min mor, fordi jeg ikke kunne finde ud af at lyve over for hende), men man har jo også lyst til at sige det til alle andre.

Jeg er også førstegangs gravid, så jeg er både spændt og nervøs for, hvad der skal ske med min krop. Jeg har allerede mærket lidt til "aften" kvalme, alt for hyppige toilletbesøg og en slags menstruationssmerter. Desuden laver jeg ikke andet end at tage mig en "morfar" om eftermiddagen, for jeg er så træt så træt.

Glæder mig til at læse din blog fremover





{ Sidste Side } { Side 1 af 1 } { Næste Side }

About Me

Forside
Min Profil
Arkiv
Venner
Mit Foto Album

Links


Kategorier


Seneste Indlæg

5. uge

Venner