Min hjerne er af babygrød

Hoved, lav være med at spille mig sådan nogle pus!

18:35, 31 maj 2012 .. 5 Kommentarer .. Link

Nu har jeg haft grusom kvalme i 3 dage, samt en underlig følelse af at være stopmæt og ulvesulten på samme tid. Jeg troede at det var roskildesygen der var i opløb, for den går vidst på rundgang nu, men sidst jeg havde den stod det ud af bægge ender på mig, og mine tarmbevægelser er ikke til at klage over nu. Begyndte næsten at håbe at jeg er en af de "heldige" der får meget tidlige graviditetssymptomer (who knows, implantering kan jo tage helt ned til 5 dage...), men nu har jeg også træthed og hovedpine idag... Farvel, klassetur! :( Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvor jeg skal gøre af mig selv, min mave føles som om den slår halvbløde knuder. Hvis jeg sidder op, niver det i siden og jeg føler mig mæt, hvis jeg ligger ned føler jeg at maven er fuld, og jeg bliver rastløs, og hvis jeg står op... Uha. Kan det ikke snart blive søndag/mandag/tirsdag så jeg kan teste!? >( Og kære hoved, hvis alt dette er noget du har indbildt mig... Fuck dig. Dumme hjerne.

Symptomer (KVALME)

09:34, 30 maj 2012 .. 5 Kommentarer .. Link

Jeg er sikker på at jeg indbilder mig det, selv om jeg kan se på diverse forums at andre kvinder også har haft symptomer fra 5-6 dage efter undfangelse, men de føles ægte for mig alligevel ;3
F.eks er jeg pisse tørstig, men ikke sådan tør i munden, jeg føler det bare som om nogen siger til mig at jeg skal drikke. Jeg er sulten, jeg har luft i magen, jeg tisser mere end normalt (nok fordi jeg drikker mere, lol), Og ting efterlader en underlig smag i min mund, især tandpasta og salte ting. Min mave føles stram, på en måde, som om at den snår halvbløde knuder, og fra lørdag-mandag havde jeg sådan en underlig niven som om der sad et lille væsen og gnavede på mine æggestokke.

Og det værste af alt...
Jeg har sådan en kvalme! Den er blevet stærkere og stærkere, og igår var jeg nødt til at stå af min cykel halvvejs til skolen, sætte mig på en bænk, hvoraf det at sidde ned gjorde mig kvalm nok til at jeg kastede lidt op. Ikke ret meget, for jeg spiser morgenmad i skolen og havde derfor kun "spist" diverse vitaminpiller.

Idag havde jeg kvalmen igen, og kastede mere op denne gang. Jeg nåede ikke en gang at gøre et forsøg på at komme i skole idag :(
Stod op til tiden, tænkte "hey, jeg er mindre træt og kvalm end igår, fedt nok! Måske var det bare et mavevirus."
MEN nej. Så snart jeg stod op, kom det.

Tog en test idag, den var selvfølgelig negativ da du skal omtrent være magisk for at få en positiv test så tidligt, så håber at den næste test selfølgelig er mere positiv.
Al logik og alle beregninger siger at der ikke er noget point i at jeg tester før om en uges tid, mindst, men jeg er ved at være sindssyg! ARGH!
Hvis nogen læser dette... Talk to meeee! Hjælp mig med at bevare min mentale helse mens jeg venter! x)

Drømme + tanker

19:41, 19 maj 2012 .. 5 Kommentarer .. Link

Jeg bliver helt sindssyg. Jeg er ikke engang gravid endnu, og jeg er allerede besat af emnet. Jeg har arbejdet et godt stykke tid i vuggestue i mine "yngre" dage, så jeg har noget erfaring med babyer, men nyfødte og graviditet aner jeg intet om. Jeg har brugt de sidste dage på at sidde på mingraviditet og internet generelt og læse om ALT der har med graviditet at gøre omtrent non-stop. Jeg tænker på hvad ventetøj jeg vil have, øver mig på hvordan jeg skal fortælle mine forældre at jeg er gravid, og undersøger alt der har med fødsler at gøre. Jeg er tosset, jeg mener, jeg har pcos, det kan tage flere år før der faktisk er et barn derinde, for ikke at nævne, et barn der faktisk bliver derinde indtil det kan overleve udenfor. Føler mig som en idiot der får mit håb op på den måde, og jeg ved jo at jeg vil have et lille "jeg er skuffet"-sammenbrud hver gang testen er negativ, men hvad fanden skal man gøre? Min sjæl siger "hey, hjerne, tag nu og slap af", og der er en lille del af min hjerne der skubber brillerne på plads og fortæller mig hvor lav min chance for at blive mor er, men alligevel er alt jeg hører hele dagen "babybabybabybabybaby", det er som om der bor et psykotisk lille trold inde i hovedet på mig!

23 dage

21:49, 13 maj 2012 .. 5 Kommentarer .. Link

Om 23 dage ved jeg det. Måske.
Første inseminering er ca. den 22. i denne måned, og efter det er der jo 10 dages ventetid eller noget før en test eventuelt er positiv.
Ja, for jeg er jo garanteret en af de heldige kvinder der bliver gravid på sit første forsøg

/nooooooot

Dette bliver de længste 23 dage i mit liv. Oh my god.
Men kunne det ikke være dejligt hvis jeg faktisk bliver gravid i denne omgang? Så ville jeg jo lige være langt nok på vej til at kunne nå at få lavet en ultralyd før sverigeturen. Det ville være SÅ utrolig herligt at kunne give min mor og stedfar ultralydsbilleder og fortælle dem at dette er deres første barnebarn. Åh, at kunne se min mors ansigt når jeg siger det!
Hvis det først klaffer efter sverigesturen vil jeg ikke komme til at se min mor igen før til jul, og man kan ikke ligefrem komme hjem med kuglemave og sige "By the way, jeg er gravid".
... Mor ville nemlig myrde mig hvis jeg ikke giver hende AL den tid hun kan få til at strikke ting til sit barnebarn ;)

Iiiih, hvordan skal jeg dog kunne bevare min sindsro? *vifte med arme og spinde rundt i ring*

Fremskyndelse

13:54, 9 maj 2012 .. 4 Kommentarer .. Link

Mod al logik har jeg tænkt at fremskynde det. Jeg har skrevet til Donor og sagt at jeg gerne vil prøve så snart det er muligt. Faktisk så er jeg lige i sidste fase af en æggeløsning lige nu, så hvis han skynder sig kan vi nå at prøve allerede denne måned.

Det eneste jeg har kunne tænke på i hele dag er hvor sejt det ville være at være gravid i enden af juli når jeg tager til Sverige med min mor, og måske så langt hende at jeg kunne sige det til dem. Åh, det ville være så dejligt!

*suk*

Donor, planer og tanker.

15:21, 8 maj 2012 .. 5 Kommentarer .. Link

Så har man fundet en privat donor.
Det føles så underligt, på et set. Jeg er jo ikke en der er til one-night-stands, eller mænd i det store og hele, så jeg har jo i et stykke tid, til trods for at jeg "kun" er 22, slidt lidt med tankerne om, at jeg måske aldrig ville komme til at blive mor, og hvor unfair det føltes at det skulle være fordi jeg ikke er rig eller til mænd.
Nu hvor jeg ved at muligheden er der, føler jeg en stor lættelse, som om en uretfærdighed fra universets side er rettet op. Samtidig har jeg mange blandede følelser, om alt. Jeg føler at jeg i mange år fremad bliver nød til at forsvare det, at jeg med vilje sætter et barn til verden, og at folk vil kalde mig egoistisk. "Hvorfor ventede du ikke, til du var i et stabilt forhold?" Fordi jeg ikke er til monogame, traditionelle kæresteforhold.
"Hvordan kan du sætte et barn til verden, når du er så ung/fattig/under uddannelse?" Fordi jeg har undersøgt meget, og kommet frem til at nu er et godt tidspunkt.
"Ved du ikke hvor svært det er at være enemor?" ALLE nye mødre har det svært.
Alle disse spørgsmål ved jeg at folk vil stille *suk*

Han og jeg har aftalt at vi går i gang med at prøve at gøre mig gravid i august-ish, og jeg har nest lyst til at fremskynde det til næste æggeløsning (juni), men det er en god ide at vente til efter sommerferien, så jeg kan få en sidste babyfri sommer, ja? Sig det til min livmor...
Jeg sværger, min hjerne er forvandlet til babygrød for tiden. Alt jeg kan tænke på er babytøj, babyting, og babynavne. Mika hvis det er en dreng, Leah eller Lily hvis det er en pige.
I know, det er lidt crazy at finde på navn til et barn der ikke en gang findes endnu. Jeg ved jo også at det kan tage lang tid før jeg faktisk bliver gravid, men donor er meget sød og siger at han ikke giver sig før der er barn i min mave.

Ååååh, jeg har lyst til at være gravid NU, og helst igår! ... Mon jeg kan vente helt til august? Burde jeg? Gaaaah!

Babytanker

15:19, 8 maj 2012 .. 5 Kommentarer .. Link

Min hjerne er, som bloggens tittel hinter om, forvandlet til babygrød for tiden.
Det, at jeg har fundet en donor, gør at jeg er så glad. Jeg føler det som om han giver mig en stor gave.
En gave i den forstand at jeg endelig kan håbe på, at få lov til at blive mor helt på egne premisser.

I går kunne jeg slet ikke fungere. Jeg tog en lang gåtur, og endte i en boghandel hvor jeg selvfølgelig fik øje på deres babybøger.
Jeg var lige ved at græde, gud, hvor jeg dog glæder mig til at sidde med min kuglemave og fylde sådan en ud selv!

Videre gik jeg ned på torvet, og kiggede ind i en genbrugsforretning der havde udsalg. De havde masser af barnetøj! Jeg glæder mig så meget til jeg er gravid, og selv skal købe tøj til den lille.

Navn brugte jeg også hele igår på at tænke på. Mika hvis det er en dreng, Leah, Lily eller Maya, hvis det er en pige.
Jeg er ikke en gang gravid endnu, og jeg gik i går og tænkte på hvordan jeg skulle fortælle det til min familie når jeg bliver gravid, hvor meget jeg glæder mig til at kunne vise folk ultralydsbilleder, og hvor glad jeg er den dag, et barn spørger mig om jeg har baby i maven, og jeg for en gangs skyld IKKE behøver at sige "Nej, jeg er bare tyk fordi jeg spiser for meget slik"...

Jeg går forbi en kvinde og hendes nuttede baby inde i Føtex, og jeg ser mig selv gå der med min.

Jeg har det så utrolig underligt for tiden, jeg ved virkelig ikke længere hvad 2+2 er, omtrent.
På den ene side VED jeg at jeg er ung, har lang tid endnu, og blablabla, men hvad nytter det?
Jeg kommer fra et sted hvor folk begynder at få børn når de er 16, jeg har i årevis set klassekammerater og veninder, samt mine yngre søskens klassekammerater og veninder få børn, og fordi jeg har arbejdet i vuggestue har jeg også tørret røv på dem.

Hvordan tror du det er, at have en sygdom der gør at du måske ikke kan få barn, og så være nødt til at tørre røv på børn af de piger der virker mindst modne til at få barn? Alt de gjorde var at blive penetreret, det føles så u-ret at jeg ikke kunne få det samme bare fordi jeg var en af "de gode piger". Du ved, ingen one-night-stands, altid brugt beskyttelse, etc.
Det er hårdt. Især efter den spontanabort jeg havde som 19. Der gik ikke en dag i de første uger hvor jeg var arbejde, at jeg ikke tænkte "ville min have set sådan ud? Ville min have gjort sådan? Ville jeg have ladt min spise det der?"

Jeg er klar. Nesten.
Det eneste jeg mangler, er indskud til en lidt større eller børnevenligere lejlighed.
Jeg ved, at det bliver en kæmpe omveltning, og at der er masser af ting jeg ikke vil kunne gøre, men det gør lissom ikke noget. Jeg har hørt og læst og fundet alle grunde jeg kan til ikke at få barn nu, men... Det virker ikke. Jeg vil. Jeg er klar, mentalt. Jeg er klar til et barn.
Og selv at jeg måske aldrig vil slippe af med følelsen af at jeg skal forsvare mit valg, så ved jeg, at det er det rette.
Det eneste jeg behøver at finde ud af nu, er om jeg virkelig kan vente helt til august med at gå i gang.
Jeg mener, det er da hyggeligt at kunne have en sidste sommerferie på et godt stykke tid hvor jeg faktisk kan skeje ud. Du ved, drikke, være lenge oppe, etc. Men igen, det gør lissom ikke noget.
Det er som om den del af min hjerne der tager hensyn til de ting er død. Som om min livmor holder en pistol op mod min hjerne og siger "Sig til NovaC at hun er klar for et barn! NU!"

Gud, det bliver en laaaaang sommerferie...

{ Sidste Side } { Side 1 af 1 } { Næste Side }

About Me

Kategorier

Seneste Indlæg

Hoved, lav være med at spille mig sådan nogle pus!
Symptomer (KVALME)
Drømme + tanker
23 dage
Fremskyndelse