Minispunkens rejse

Ventetiden er hård.

Vi fik Jonathan i Juni 2997 og da han blev 1½ var jeg klar til at begynde på nr. 2, MEN det var manden ikke og min job/udd situation gjorde at jeg også synes det var smartest at vente.

Det tog så noget længere tid end  forventet at få en elevplads i hus men det lykkedes og jeg starter til september.

Vi var så blevet enige om at vi ville starte når jeg startede som elev, eller i hvert fald lige efter. Det troede jeg i hvert fald. Manden begyndte så at trække i land her i sidste uge og føj hvor blev jeg ked af det, har bare glædet mig SÅ meget! Nå men sagen er nu den at jeg har undersøgt de ting der gjorde at han blev usikker og det lader til at vi alligevel starter til oktober, Weeeee!!!!! Glædes dans.

Men nøj hvor er ventetiden dog lang, sej og hård :(

Og desværre gør det mig ked af det hver eneste gang nogen bekendtgør at nu er de gravide, det gør ondt indeni at det ikke er mig. Øv.

Nu er min frygt så at det kommer til at tage lang tid før det lykkes at blive gravid, når vi nu endelig rigtig gerne vil være det.