MinGraviditetsBlog.dk Din Blog Admin Få din egen GRATSI Blog

klar.. parat.. start - et nyt liv

Beskrivelse




«  Februar 2012  »
ManTirOnsTorFreLørSøn
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829 

Mine Links

* Forside
* Min Profil
* Weblog Arkiv
* Venner

Ny uge begyndt

Så er jeg lige trådt ind i uge 11. Jeg synes tiden snegler sig afsted, især når jeg først skal til scanning når jeg er 13+2, puha ventetiden er lang. Glæder mig så meget til at se lille booh, håber at alt er som det skal være.  Alt føles som det skal, ingen tegn på at booh ikke vil være derinde, jeg har kun lige haft en lille bitte pletblødning idag, men det skulle vist være meget normalt :o) Min vægt er desværre ikke gået op endnu og tøjet sidder lige som det skal. men min livmoder vender indad sagde lægen, så mon ikke der går noget tid inden lille booh viser sig på mavsen.

Morgenkvalmen er så småt ved at aftage, nu kommer det kun engang imellem og det samme med hovedpinen. En anden ting der hænger ved i stedet nu er det slemme hormoner, nøj hvor kan de gøre én til en sur person... prøver at holde hormonerne lidt nede, men nogle gange koger det bare over og så er alt og alle bare efter mig, eller ....sådan kan det føles ;o)

I sidste uge fandt jeg ud af at jeg skal være "tante" til oktober. Min veninde fortalte mig at hun var i 8. uge. Hvilken glæde, jeg stortudede og fortalte hende hvor lykkelig jeg var på deres vegne. Jeg har ikke afsløret min lille hemmelighed for hende endnu, så hun tror sikkert at jeg er ulykkelig over jeg ikke er gravid.. kan ikke vente til at dagen kommer hvor jeg kan fortælle hende, de andre veninder og familien om min store lykke :o)

 


Skrevet: 04:12, 23 februar 2010
Kommentarer (0) | Add Comment | Link

Kvalme og træt

6 Januar var det så officielt ved en graviditetstest, og en mere dagen efter og liiige en mere ugen efter, hvor stregen så for alvor var tydelig :o)  Jeg havde ikke forventet at jeg var gravid da det føltes til at jeg skulle have min mens. ugen op til som det plejer, meeen meeen :o)

Jeg har i de sidste mange uger døjet med kvalme, det er sikkert at morgenmaden kommer retur i flere omgange, og med skiftende arbejdstider må jeg også engang imellem snige mig på toilettet om natten på arbejde - gudskelov vi kun er to på arbejde der ;o) Men puuuha, alt det bræk, glæder mig til det går væk igen fordi det er da vist ret så meget bagsiden af en graviditet samt jeg bare kan sove hele tiden og er mega sulten. Prøver at kontrollere det, men når maven skriger på mad er der ikke noget at gøre. Det går nok også eftersom jeg altid har været til den slanke side, så et par ekstra kilo oveni kommer kun glædeligt :o)

Første undersøgelse hos lægen var i sidste uge og alt var fint, nu venter jeg bare på indkaldelse til scanning, er så spændt for til trods for kvalmen så føler jeg mig  ikke gravid - mangler nok lige det lille billede af at der rent faktisk er en lille en derinde :o)


Skrevet: 17:03, 11 februar 2010
Kommentarer (0) | Add Comment | Link

klar ved startlinjen

P-pillerne er smidt og jeg har haft første ægløsning og menstruation uden pillerne, mens. kom lige på den bregenede dag, hvilken glæde! før jeg startede på p-piller kom mens. uregelmæssigt og omkring 3 x årligt, så jeg var nervøs for at dette mønster ville fortsætte.. Nu er det godt nok kun én mens. der har været der, men den var der og punktlig

Min kæreste og jeg har aftalt at nu er det nu, der er 8 dage til ægløsning, så det bliver med fuld knald på og et ønske om at vi er heldige - velvidende at det slet ikke er sikkert at det går hurtigt.. nu må vi se.


Skrevet: 09:39, 15 november 2009
Kommentarer (1) | Add Comment | Link

<- Sidste Side | Næste Side ->