Melinas mave

Ikke igen....

Så skete det endnu engang

Så igang igen

Og så negativ igen - SA

Ja, det holdt desværre ikke så længe...  Da jeg var 7+5 begyndte jeg at pletbløde lidt og tog egentlig ikke særlig notits af det, da jo er en meget almindelig ting for gravide.. Men i løbet af weekenden fik jeg ligesom stærke mens.agtige smerter.. Blev lidt nervøs over det, så jeg ringede til vagtlægen og fik at vide at jeg skulle aftale tid hos min egen læge til en GU.

Mandag ringede jeg så og fik en tid til onsdag, da han desværre ikke kunne give mig en tid før pga ferie i lægehuset..

Ventetiden var skisme lang men jeg havde indstillet mig på, at jeg var ved at arbortere og det var så det...

Tirsdag skulle jeg til fysioterapi og have akkupunktur, og da jeg havde fortalt ham at jeg var gravid, spurgte han selvfølgelig til det, og jeg måtte jo så bekende kulør. Da jeg kom hjem, tudede jeg bare hlet vildt. Det var ligesom om at når jeg fik sagt det hørt, så gik det først rigtigt op for mig hvad der var ved at ske... Jeg er måske ikke gravid mere.....

Hele aftenen græd jeg bare on/off... På et tidspunkt vi sad og stenede foran tv, kommer han ind med to dvd'er og spørger hvilken vi skulle se.... Så tudede jeg igen. Han satte sig for enden af mine fødder i sofaen og tog min hånd. Uden at sige noget, sad bare og nussede min hånd.  Det var bare så dejligt, for det var slet ikke nødvendigt at han skulle sige noget - han var der bare og det betød ALT.

Onsdag tog vi til lægen, hvor vi ventede 1 times tid, da jeg var blevet presset ind mellem nogle aftaler...Det var ok. Han testede min urin: POSITIV og han undersøgte mig og sagde, at der bestemt ikke var tegn på at jeg IKKE skulle være gravid, men at han måtte indrømme at jeg blødte meget. Jeg skulle se tiden an i en uge og så komme ned med en urinprøve.

Hmm, ja, ventetiden var lang og et eller andet sted følte jeg at min blødning ikke var mere end en alm. mens. Så måske jeg var heldig bare at have "mens" mens jeg var gravid...

Torsdag aften gik jeg ud og tissede og på papiret var der en lille "klat", som var halvgennemsigtigt med hvide pletter, det er lidt svært at forklare, men det mindede lidt som rillet gummi... Det var ikke størrer end en halv lillefingernegl og halvhårdt...

Jeg blødte stadig rigtig meget i alle disse dage og det vare mere og mere for hver dag.

Lørdag havde jeg været ude og handle og i det jeg træder ind over dørtærsklen  kunne jeg mærke noget stort der ligesom faldt ud af mig.... Det var en rigtig klam oplevelse, så jeg drønnede ud på toilettet og "PLOMB" sagde det lige ned i toilettet..... Jeg synes jeg var nødt til at finde ud af hvad det var, så jeg måtte "fiske" det op på et stykke papir. Det var en hård, stor klump på 6 cm i længden, og 1½ cm i bredden. En ordentlig klump størknet blod. Med den klump stoppede min blødning faktisk.

Det hele varede 11 dage - men hvor har det været nogle frygtelige 11 dage.

Onsdag ugen efter var jeg så ved lægen igen. Jeg havde sagt til C at han ikke behøvede at tage med for min skyld, for jeg var jo godt klar over at jeg ikke var gravid længere, med alt det der var kommet ud af mig. Så jeg tog alene til lægen med en urinprøve, som klart viste negativ og fik endnu en GU, livmoderen havde trukket sig fint sammen og alt så godt ud.

Da jeg kom hjem må jeg nok indrømme at jeg alligevel havde en underlig tom fornemmelse indvenig. Da C kom hjem fra arbejde begyndte jeg bare at tude igen Han kom hen og holdt om mig og sagde: Var det alligevel lidt hårdt at få at vide? Ja for pokker det var det... Men det var godt at få snakket det hele lidt igennem igen.

Jeg håber ikke at jeg kommer til at opleve at få en SA igen, men er SÅ frisk på at blive gravid igen, og kunne bære min baby i alle 9 måneder..

Fra negativ til positiv

Så oprandt dagen endelig, da jeg kunne stå med en ægte positiv test i hånden...

Jeg havde haft nogle dage hvor vi var kommet i seng til midnat.. Det er jeg ikke så god til, for jeg kan meget nemt få det fysisk dårligt dagen efter hvis jeg ikke har fået nok søvn. Derfor havde jeg en frygtelig kvalme sån 1 times tid efter morgenmaden. Det var lidt træls, for vi var i sommerhus med mine forældre og bedsteforældre. Underligt nok lagde jeg ikke så meget i kvalmen, da jeg virkelig troede at det bare var søvnmangel der var skyld i det....

Da der var gået 3 dage, kom jeg alligevel i tanke om at jeg jo faktsik var kommet forbi min rigtige testdag, som jeg ikke turde teste på da vi var i sommerhus med familien.. Jeg sagde til C at det da måske godt kunne være at kvalmen var fordi jeg var gravid...

Vi besluttede at køre en dag tidligere hjem end ellers planlagt, så søndag sent på eftermiddagen ankom vi til vores egen matrikel. Jeg ville ikke teste før mandag morgen, så jeg havde morgenurinen at gå ud fra.

C fik slebt alle kufferter mm. ind i huset og jeg gik igang med at pakke ud med det samme. C spørger så: Er du så gravid? Hvortil jeg siger: Øh, det ved jeg ikke, jeg har ikke testet endnu. C: Nå, det troede jeg var det første du ville gøre...

Oki, så var det jo ligesom om at jeg blev endnu mere nysgerrig efter at vide om jeg nnu også var blevet gravid... Og så tog jeg en test. Den var MEGET utydelig, så i blev enige om at se hvad en ny test ville sige mandag morgen.

Mandag morgen vågnede jeg kl 6 og skulle bare voldtisse... Så halvt i søvnen gik jeg bare op og tissede. Kl 8 kunne jeg ikke sove mere, og da jeg igen skulle tisse, så tog jeg test nr. 2. Den var lidt tydligere end den 1., med dog ikke bagende positiv. Jeg havde for måneder siden købt clear blue digitale testsæt, og jeg tod sån en også og gik ned til manden i soveværelset og viftede bare de to teste for øjnene af ham. Nå, sagde han, så får du dit barn. Hvad får jeg så ?? Og så grinede han og kyssede mig...

tja, så nu er jeg gravid...