Melinas mave

Og så negativ igen - SA

Ja, det holdt desværre ikke så længe...  Da jeg var 7+5 begyndte jeg at pletbløde lidt og tog egentlig ikke særlig notits af det, da jo er en meget almindelig ting for gravide.. Men i løbet af weekenden fik jeg ligesom stærke mens.agtige smerter.. Blev lidt nervøs over det, så jeg ringede til vagtlægen og fik at vide at jeg skulle aftale tid hos min egen læge til en GU.

Mandag ringede jeg så og fik en tid til onsdag, da han desværre ikke kunne give mig en tid før pga ferie i lægehuset..

Ventetiden var skisme lang men jeg havde indstillet mig på, at jeg var ved at arbortere og det var så det...

Tirsdag skulle jeg til fysioterapi og have akkupunktur, og da jeg havde fortalt ham at jeg var gravid, spurgte han selvfølgelig til det, og jeg måtte jo så bekende kulør. Da jeg kom hjem, tudede jeg bare hlet vildt. Det var ligesom om at når jeg fik sagt det hørt, så gik det først rigtigt op for mig hvad der var ved at ske... Jeg er måske ikke gravid mere.....

Hele aftenen græd jeg bare on/off... På et tidspunkt vi sad og stenede foran tv, kommer han ind med to dvd'er og spørger hvilken vi skulle se.... Så tudede jeg igen. Han satte sig for enden af mine fødder i sofaen og tog min hånd. Uden at sige noget, sad bare og nussede min hånd.  Det var bare så dejligt, for det var slet ikke nødvendigt at han skulle sige noget - han var der bare og det betød ALT.

Onsdag tog vi til lægen, hvor vi ventede 1 times tid, da jeg var blevet presset ind mellem nogle aftaler...Det var ok. Han testede min urin: POSITIV og han undersøgte mig og sagde, at der bestemt ikke var tegn på at jeg IKKE skulle være gravid, men at han måtte indrømme at jeg blødte meget. Jeg skulle se tiden an i en uge og så komme ned med en urinprøve.

Hmm, ja, ventetiden var lang og et eller andet sted følte jeg at min blødning ikke var mere end en alm. mens. Så måske jeg var heldig bare at have "mens" mens jeg var gravid...

Torsdag aften gik jeg ud og tissede og på papiret var der en lille "klat", som var halvgennemsigtigt med hvide pletter, det er lidt svært at forklare, men det mindede lidt som rillet gummi... Det var ikke størrer end en halv lillefingernegl og halvhårdt...

Jeg blødte stadig rigtig meget i alle disse dage og det vare mere og mere for hver dag.

Lørdag havde jeg været ude og handle og i det jeg træder ind over dørtærsklen  kunne jeg mærke noget stort der ligesom faldt ud af mig.... Det var en rigtig klam oplevelse, så jeg drønnede ud på toilettet og "PLOMB" sagde det lige ned i toilettet..... Jeg synes jeg var nødt til at finde ud af hvad det var, så jeg måtte "fiske" det op på et stykke papir. Det var en hård, stor klump på 6 cm i længden, og 1½ cm i bredden. En ordentlig klump størknet blod. Med den klump stoppede min blødning faktisk.

Det hele varede 11 dage - men hvor har det været nogle frygtelige 11 dage.

Onsdag ugen efter var jeg så ved lægen igen. Jeg havde sagt til C at han ikke behøvede at tage med for min skyld, for jeg var jo godt klar over at jeg ikke var gravid længere, med alt det der var kommet ud af mig. Så jeg tog alene til lægen med en urinprøve, som klart viste negativ og fik endnu en GU, livmoderen havde trukket sig fint sammen og alt så godt ud.

Da jeg kom hjem må jeg nok indrømme at jeg alligevel havde en underlig tom fornemmelse indvenig. Da C kom hjem fra arbejde begyndte jeg bare at tude igen Han kom hen og holdt om mig og sagde: Var det alligevel lidt hårdt at få at vide? Ja for pokker det var det... Men det var godt at få snakket det hele lidt igennem igen.

Jeg håber ikke at jeg kommer til at opleve at få en SA igen, men er SÅ frisk på at blive gravid igen, og kunne bære min baby i alle 9 måneder..