I aftes inden jeg skulle i seng gik jeg på toilet, og der var blod igen. Ikke ret meget, men den røde farve skreg mig i øjnene Jeg gik helt med med flaget, for havde inde i mig selv virkelig håbet og troet at denne gang var der bid.

Jeg græd og græd. Kan slet ikke klare tanken om at det heller ikke denne gang skal lykkes. Jeg hader alle de nederlag.

Og selv om Jan siger gang på gang at det nok skal komme og at vi nok skal få børn, så er jeg bare så ked af det. Jeg vil så inderligt gerne gøre ham glad ved at gøre ham far.

Til mogen var der igen lidt blod, men så har der ikke været mere resten af dagen.

Jeg kan ikke blive klog på hvad der sker. Er det stilhed før stormen. Det er jo sket før at, der er kommet meget lidt blod i dagene op til mens, og så er den kommet for fuld styrke et par dage efter

Nu må jeg vel se tiden an. Mit humør er helt i kulkælderen og der skal ikke meget til at vælte mig af pinden og så tuder jeg bare igen