Mor til Noah og gift med Mads. Noah er vores første barn og sikke en omvæltning det er at få barn

Mandag d. 5. februar var jeg på Skejby sygehus for at blive sat igang. Jeg havde leverbetinget graviditetskløe og svangerskabs-sukkersyge så der var mere end rigelig grund til en igangsættelse. Jeg var 37+4 og jeg glædede mig usigeligt meget til at få ham ud så det kløe kunne forsvinde!
Vi ankom til Skejby og der var udsigt til en lang igangsættelse da jeg overhovedet ikke var åben en millimeter. En stikpille blev lagt og så begav vi og i babyvest for at købe det allersidste. Kunne intet mærke og var mere end forberedt på at det kunne trække ud. Vi vidste at hvis der ikke var sket noget inden fredag skulle han tages ved kejsersnit og det var ikke en tanke der lå os helt fjern da vi som sagt var blevet stillet lange udsigter i vente.
Mandag gik og der skete intet.

Tirsdag d. 6. var vi afsted igen og der blev denne gang lagt 2 stikpiller. Den foregående havde ikke rigtig gjort noget og der var kun sket det at 1/2 cm livmoderhals havde taget flugten En jm undersøgte mig og så skulle der også lige være en studerende der skulle prøve, og altså det gjorde bare NAS. Hun var så hårdhændet at jeg var ved at tude. Rodede rundt som en gal, men det varede jo heldigvis kun 2 minutter.
Vi tog ud til min mor og spiste frokost og gik derefter en lang tur i skoven. Hjemme på hendes sofa sad vi og så venner og hyggede og og snakkede om at inden ugen var omme ville Noah være ude hos os. En rigtig underlig tanke.

Vi tog hjem omkring kl 17 og lagde os op i sengen for at se "venner" Kunne stadig intet mærke og blev derfor noget overrasket da jeg hørte 2 smæld inde fra maven. Synes det var underlig og vendte mig om hvorefter vandet ellers gik. Blev liggende for at få det hele til at løbe ud nu hvor det var igang. Da det var overstået rejste jeg mig op og så var der ellers mere vand der meldte sin ankomst. Ud på gulvet i soveværelset. Blev stående for at få det hele ud denne gang. Ned på badeværelset og hold fast hvor var der meget vand. Det kom bare hele tiden.

Kom på badeværelset og fik set på vandet der ikke var klart men en smule grønt. Fra at have ingen smerter overhovedet var der pludselig veer der gjorde ondt hele tiden ( sådan føltes det) Mads ringede til fødegangen og efter en forvirrende snak blev røret overladt til mig. Stønnede at vandet ikke var klart og derfor skulle vi komme ind. Hvis det nu havde været klart skulle var vi nok blevet beordret til at blive hjemme lidt indtil der var regelmæssige veer. Min mor skulle med på fødegangen så vi kørte ud og hentede hende. Min lillebror tog også med (det var ikke planen, men havde ikke lige overskud til at sige noget, og det var i grunden også ok)

Ude på fødegangen blev jeg undersøgt. Jeg var 3 cm åben så stikpillerne havde gjort deres arbejde. Klokken var omkring 19 da vi kom derud. Min lillebror kørte hjem og jeg kom ind på en fødestue. Da jeg først lå ned på ryggen på fødebriksen fik jeg det meget bedre. Vi snakkede og hyggede os og tingene gik stille og roligt. På et tidspunkt fik jeg vanvittig ondt i lænden og jeg blev tilbudt bistik, som bare gør ondt som en i h...... at få lagt men hold da op hvor de virker.

Stemningen på fødestuen var stille og rolig og jeg var ikke specielt forpint. Vi fortsatte med at snakke og Mads og jeg kunne slet ikke forstå at det var snart at vi skulle se Noah. Jeg blev løbende tjekket og jeg udvidede mig som jeg skulle.

Da veerne begyndte at gøre rigtig ondt fik jeg lattergas i en maske som jeg selv styrede og det hjalp rigtig godt på mig. Fandt en ro i at have ngoet at koncentrere mig om, nenlig vejrtrækningen i masken. På et tidspunkt faldt jeg i søvn og vågnede da jm skulle undersøge mig igen. Nu var jeg 9 1/2 cm åben jm foreslog at hun maserede den sidste 1/2 cm væk.

Kl 01.30 fik jeg begynde pressetrang men veerne blev svækket så der blev tlkaldt en eller andet til at kigge med. Så begyndte panikken at komme snigende. Kl 02.15 skulle jm igen lige massere for den 1/2 cm var røget tilbage og skulle fjernes igen. Kl 02.50 var der igen vesvækkelse og Noah ville ikke rigtig komme ud. Der begyndte nu at blive lidt hektisk stemning for det gir for langsomt. Noah lå ret højt oppe i maven og ville ikke ud. Jeg fik lagt en ve-drop og nåle i fødderne. Igen kaldtes der en til vurdering da hjerterytmen begyndte at dale under presseveerne.

Imens alt dette skete stod min mor og varopløst af tårer. Hun er sygeplejerske og har været med til en del fødsler så at se hende med panik i øjnene beroligede ikke mig så fikvist på en ikke så pæn måde bedt hende om at forsvinde. Og midt i det hele stod min lillebror pludselig inde på stuen og "skreg" PRES....meget mystisk for vi havde aldrig aftalt at han skulle komme. Men sikke en støtte ham og Mads var så det var godt at han kom

Det blevbesluttet at Noah skal ud i en fart for hans hjerterytme var ikke god og han var begyndt at blive stresset. Tror nok at de forsøgte at tage en blodprøve fra hans hoved men på det tidspunkt var jeg så fokuseret på at han skulle UD så jeg pressede som en vanvittig og ud kom Noah kl 03.47
Det var så surrealistisk at han pludselig var ude, men blev skrækslagen da jeg så ham for han så altså mere død end levende ud. Han var helt slap og ret blå. I noget der virker som minutter stod sygehjælperen og gnubbede liv i ham og så skreg han endelig. Kneb en tåre da han giver lyd fra sig. Han kom over til Mads da han skulle have MME af kop pga sukkersygen hos mig, men hans blodsukker var fint.

Min pressefase var ret lang og meget meget hård og jeg var fuldstændig udmattet efter den omgang. Jeg havde mistet en del blod og kunne slet ikke snakke sammenhængende og jeg ville faktisk bare gerne have Noah over i sengen og sove. Vi fik noget morgenmad og så blev vi kørt på barselsgangen hvor vi allesammen faldt omkuld af træthed

Det var en super fødsel og selvom det blev ret hektisk til sidst følte jeg mig i gode hænder hele tiden. Jeg havde en enorm god jm der vidste præcis hvad hun skulle gøre så alt i alt var det en super oplevelse