Kayser's blog

5+3 Juhu det lykkedes

Det er bare så fantastisk, alt er bare lykkedes til perfektionisme. Men lad mig starte fra begyndelsen.

Den 10. november 2006 blev jeg kærester med en ganske vidunderlig mand, han var 9 år yngre end mig, fri for forpligtelser og levede som en rigtig ungkarl ggg. Men så mødte han mig og alting blev anderledes. Jeg havde på daværende tidspunkt en dreng på 7 år, som var meget mor syg og ikke helt syntes at det var fedt at skulle dele moar...

Men vi blev kærester og min søn Michael accepterede faktisk Christian ganske hurtigt, de blev gode venner og Christian klarede rollen som papfar meget fint.

1 år senere, en almindelig lørdag morgen, sidder vi og spiser morgenmad, min veninde og hendes datter er på besøg og har sovet hos os. Pludselig sætter Christian sig på knæ og frier til mig, jeg blev selvfølgelig helt blød i knæene og sagde uden betænkelighed Ja.

Vi fortalte familien og venner det med det samme og alle var meget glade på vores vegne. Samtidig besluttede vi os for dagen den 10. maj 2008, præcis 6 mdr. efter vores forlovelse og 1½ år efter vores start sammen. Hvilken så også betyder at vores kobberbryllup lander på vores begyndelsesdato 14 år senere - meget romantisk syntes vi

Ved den efterfølgende menstruation, blev vi så enige om at stoppe med pillen, vi ville så være påpasselig i de næste 2 mdr, til pillen var ordentlig ude af kroppen og så prøve, vi syntes det kunne være hyggeligt hvis vi kunne annoncere til brylluppet at vi ventede os og var 12 uger henne på dagen. Men sådan skulle det desværre ikke gå. Jeg blev ikke gravid, jeg blev selvfølgelig trist over det. Den gang jeg blev gravid med Michael gik der super hurtigt, så jeg begyndte at blive bange for at jeg var blevet for gammel.

Men den 10. maj oprinder og det er den store dag, vi havde det smukkeste vejr og hele dagen forløb helt perfekt. Alt klappede efter bogen og vi havde en super dejlig dag vi aldrig glemmer.

Den 17. maj drager vi på bryllupsrejse, den går først til New York hvor vi befinder os i 5 dage, vi ser byen og får shoppet. Jeg købte så meget tøj at jeg var nødt til at købe en ekstra kuffert. Set i bakspejlet, nej hvor var det dumt....

Den 22. maj fortsætter vores bryllupsrejse på et krydstogtskib til Caribbean i 9 dage, det var bare det mest fantastiske vi nogensinde har oplevet og det var bare så romantisk. Vi elskede hvert et øjeblik.

Vi havde 4 stop undervejs, først på Haiti, Labadee, så på Den Dominikanske Rep. herefter St. Thomas og til sidst Puerto Rico, San Juan.

Min mens havde forventet ankomst omkring den 24. maj - selvfølgelig midt i ferien typisk, men da vi nåede Puerto Rico den 28. maj, var den endnu ikke ankommet, jeg havde tidligere gået over tid, så det tænkte jeg ikke så meget over, men vi blev enige om at vi hellere måtte teste just in case.

Vi købte en test i San Juan og tog den med det samme vi ankom tilbage til skibet og tænk den var så positiv som noget kunne være. Vi blev bare så lykkelige, tænk at det var så perfekt, vi fik kigget i vores kalender og fandt ud af det er sket imellem vores bryllupsnat og den 14. maj, kan det blive mere romantisk....

I dag er jeg så 5 uger og 3 dage henne og vi har bestilt tid hos lægen til kontrol, men der har vi først fået tid den 18. juni.

Vi har endnu ikke fortalt det til nogen, andet end vores dejlige dreng Michael, han er super til hemmeligheder og vi syntes at han skulle vide det. Christian mente også at så kunne han også hjælpe med at passe på mor ggg.

Så hvis du læser dette og du tror du kender os, så lad endelig være med at sige noget til nogen. Dog må du gerne give til kende at du har læste dette

Christian er bare så sød, jeg bliver nusset og pusset og må ikke løfte noget som helst, det er så kært. Han glæder sig bare så meget, men det gør vi jo begge, det er bare noget andet for ham, for det er jo hans den første.

Vi regner med at terminsdato bliver omkring den 5. februar 2009.

Jeg har det fint, udover de små krampelignende trækninger jeg har i underlivet, men det er jo ganske normalt.