MinGraviditetsBlog.dk Din Blog Admin Få din egen GRATSI Blog

Kayser's blog

7+2 1. lægebesøg

19:41, 18 juni 2008 .. Skrevet i Graviditet .. 0 kommentarer .. Link

Så kom dagen hvor vi skulle til 1. lægebesøg, men selvfølgelig var det slet ikke lægen vi var inde hos, men sygeplejersken, hun forklarer at hun ordner alt det praktiske og så efterfølgende kommer man ind til lægen, så hun spurgte hvornår jeg havde fået en tid hos lægen, hvor jeg jo så måtte fortælle at det havde jeg da ikke fået en tid til, for det havde sekretæren ikke sagt noget om. Så nu skal jeg op til lægen den 2. juli 2008 og først der får jeg min vandrejournal, jeg havde da ellers lige glædet mig sådan til at få den, det er lige som om at det hele ikke rigtigt er virkeligt førend den er udfyldt.

Jeg vil jo også godt snart til scanning, så sygeplejersken fortalte at jeg kunne bare ringe til svangre laboratoriet og bestille en tid, så det vil jeg gøre.

I søndags var vi oppe hos min mor til frokost, det var hyggeligt, vi havde besluttet at idag skulle de høre det, så vi havde aftalt med Michael at han under maden skulle rejse sig og holde en lille tale og sige at han skulle være storebror.

På vejen derop hentede vi min niece Malene og kørte derpå til Frederikssund, maden blev serveret og vi hygge snakkede. Endelig blev det tid og vi gjorde tegn til Michael, som flot rejste sig og proklamerede at han skulle være storebror, det kan ellers være at der blev jubel, min mor blev så glad og lige så gjorde Jim, Malene sad med åben mund og var vildt glad, der blev tillykke ønsket og krammet og så sludrede vi ellers lidt om det.

Så blev der ellers beordret at alle skulle holde deres mund, da jeg jo ikke er så langt henne. Malene er nok den der får det sværest, da hun ikke må fortælle det til nogen som helst og det er ikke noget Malene er så god til ggg, men jeg er sikker på hun nok skal klare det.

Vi regner med at vi fortæller den sidste del af familien det til Sankt Hans, men vi holder først sankt hans på næste lørdag den 28. juni, da vi ikke gider at holde det en mandag. Så der er lige halv anden uge endnu.

Jeg har det ellers stadig helt fint, min træthed kommer nu i perioder, den ene dag er jeg så træt at jeg slet ikke kan hænge sammen og den anden dag er jeg super frisk. Mine bryster er meget ømme, især om natten, jeg har længe ikke kunne vende mig om natten uden at vågne og mærke hvor ondt det gør, det er lidt irreterende.

Jeg talte forøvrigt med sygeplejersken om min vægt og hun anbefalede mig at spise masser af frugt og grøntsager (hvilket jeg allerede gør) for så ville jeg ikke tage så meget på. Jeg vil jo helst gerne tage så lidt på som muligt og så lade baby spise af mig, det kunne da være smart.

 


Skriv en kommentar



{ Sidste Side } { Side 8 af 12 } { Næste Side }

About Me

Forside
Min Profil
Arkiv
Venner
Mit Foto Album

Links


Kategorier

Graviditet

Seneste Indlæg

Ny hjemmeside..
Udskrabning overstået...
Slut for denne gang....
Hulk...
8+4 puha nervøs

Venner