Kayser's blog | |
Udskrabning overstået...
09:09, 23 juli 2008
.. 0 kommentarer
.. Link
Den 10. juli 2008 fik jeg en udskrabning, efterhånden bliver den 10 en mærkedag for både gode og dårlige ting. Min mand og jeg blev kærester den 10. november 2006, vi blev forlovede den 10. november 2007, vi blev gift den 10. maj 2008, gravid den 13. maj 2008, foster døde den 10. juni 2008, udskrabning blev foretaget den 10. juli 2008 - puha det er en skæbnesvanger dato... Nå men vel overstået er udskrabningen så, den gik smadder godt og meget hurtigt. Vi ankom til hospitalet kl. 9.00 og blev scannet endnu engang, de konstaterede at fosteret var stort set forsvundet og kun fosterhinden var tilbage. De sagde at den skulle væk ellers kunne der gå flere uger inden min krop selv udstøtte den. Så jeg gjorde dem klart at det så skulle foregå kirurgisk, da jeg ikke ønskede en medicinsk. De ville så finde en tid til mig, men jeg spurgte om ikke vi kunne gøre det idag. De sagde at jeg skulle være fastende og jeg sagde at det var jeg. Jamen de ville da lige ringe til operationsgangen og forhøre sig. 15 min efter fik jeg en stue og var forberedt på at skulle vente, men 10 min efter stod der en portør for at hente mig. Jeg kom ned på operationsgangen, hvor de alle var meget søde og forstående, men mit humør fejlede absolut intet, vi havde jo indstillet os på at sådan skulle det gå og at det var fordi der var noget galt med foster. Så vi hyggesludrede og de fortalte hvad der skulle foregå. Det hele var hurtigt overstået og jeg blev vækket og kørt op på min stue igen. Her ventede min mand med en buket blomster og en sød lille bamse, som hed Oliver. Så nu har jeg fået den sødeste bamse, og den sover jeg med hver nat. Så istedet for en baby fik jeg en bamse ggg. Jeg blødte en lille smule efter, men vi blev sendt hjem igen ved 13-tiden og jeg har ikke blødt siden. Så de har nok ryddet godt op. I lørdags havde jeg så symptomer på ægløsning, så vi var aktive både fredag, lørdag og søndag. Tirsdag morgen valgte jeg at tage en graviditetstest for at se om den tidligere graviditet var ude af mig og jo sørme, jeg fik en negativ test. Så nu ved jeg i hvertfald at jeg er nulstillet ggg. Vi er ved godt mod og tager nu tingene som de kommer. Jeg syntes egentlig selv at jeg er rimelig afslappet i forhold til det hele. Vi har talt om at hvis vi ikke er gravide inden 3 mdr. vil vi tage en sæd prøve, samt en æg-prøve, for at se vores kvalitet. Jeg er ikke helt ung længere, så det kan meget vel tænkes at mine æg ikke er i topkvalitet og hvis det er tilfældet så er det jo rart at vide, istedet for at bare blive ved med at prøve. Så hellere vide sandheden og handle ud fra det. Egentlig var det ikke meningen at jeg ville skrive videre på denne blog, men egentlig er det jo også meget sjovt at skrive mine tanker ned. Så jeg fortsætter, men håber at jeg snart får lavet vores egen hjemmeside og får det hele flyttet derover. Skriv en kommentar { Sidste Side } { Side 2 af 12 } { Næste Side } |
About MeMin Profil Arkiv Venner Mit Foto Album LinksKategorierGraviditetSeneste IndlægNy hjemmeside..Udskrabning overstået... Slut for denne gang.... Hulk... 8+4 puha nervøs Venner |