Kayser's blog

Hulk...

Så er jeg kommet hjem efter scanning, men min værste frygt blev bekræftet. Jeg har hele tiden haft bange anelser om at noget skulle gå galt, og det gjorde det så desværre.

Scanningen viste at jeg kun var 6+1 henne, hvilket vil sige at enten er baby gået til eller også er jeg blevet gravid 2 uger senere end vi har beregnet. Desværre mener vi ikke at det kan passe da min mens aldrig har været uregelmæssig med 2 uger.

Nu er det således at vi er blevet tilbudt en ny scanning på næste fredag, dvs. om 1 uge, så vil hun afgøre om der er sket en udvikling, eller om vi skal have en abort.

Dette er jo desværre en meget kedelig nyhed for os og jeg ved at I alle føler med os, jeg vil opfordre Jer til at holde øje med siden her om 1 uge, så I også kan få den endelige afklaring.

Kryds fingre for os...

8+4 puha nervøs

Nu sidder jeg her i køkkenet kl. er 09.22 og vi skal køre om 38 min... Jeg har sommerfugle i maven og glæder mig samtidig rigtig meget.

I dag er den store dag, vi skal til scanning og se om hvor mange vi skal have og at der forhåbentlig er liv derinde. Den fornemmelse af at glæde sig, men samtidig egentlig være bange... puha meget underligt.

Jeg er allerede begyndt at bule lidt, men da jeg jo ikke ligefrem er en tynd pige i forvejen, lægger man ikke så meget mærke til det, men jeg kan se det og jeg er så småt begyndt at mærke det på tøjet. Heldigvis har jeg købt en stor portion ventetøj brugt, som vi skal hente i Kolding, når vi alligevel skal til Ribe den 11.07.08. Det glæder jeg mig til.

Nå nu vil jeg løbe igen, kryds fingre for os....

8+1 Juhu vi skal have en scanning

Så har vi endelig taget beslutningen, vi vil få foretaget en privat scanning. Jeg går konstant og tænker på om baby nu har det godt og om den nu også er i live, det er unødvendige bekymringer og i dagen danmark har vi muligheden, så den tager vi. Så på fredag d. 27.06.08 kl. 10.45 skal vi til scanning inde på Østerbro. Jeg glæder mig virkelig meget til det.

I nat havde jeg en mærkelig drøm, jeg drømte at vi var til scanning og der sagde de at det gik jo fint, men hende her får I ikke lov at beholde da hun mangler en æggeleder.... Meget mærkelig, det kan man for det første slet ikke se på scanningen og for det andet kan man heller ikke se om det bliver en pige eller en dreng. Vi vil jo ikke vide hvad det bliver, så det finder vi først ud af til fødslen. Men man siger jo også at man har mærkelige drømme i graviditeten.

Men ellers har jeg det fint. Jeg er stadig meget træt og meget ømme bryster, det murer og stikker i underlivet, men det er nu meget normalt.

7+2 1. lægebesøg

Så kom dagen hvor vi skulle til 1. lægebesøg, men selvfølgelig var det slet ikke lægen vi var inde hos, men sygeplejersken, hun forklarer at hun ordner alt det praktiske og så efterfølgende kommer man ind til lægen, så hun spurgte hvornår jeg havde fået en tid hos lægen, hvor jeg jo så måtte fortælle at det havde jeg da ikke fået en tid til, for det havde sekretæren ikke sagt noget om. Så nu skal jeg op til lægen den 2. juli 2008 og først der får jeg min vandrejournal, jeg havde da ellers lige glædet mig sådan til at få den, det er lige som om at det hele ikke rigtigt er virkeligt førend den er udfyldt.

Jeg vil jo også godt snart til scanning, så sygeplejersken fortalte at jeg kunne bare ringe til svangre laboratoriet og bestille en tid, så det vil jeg gøre.

I søndags var vi oppe hos min mor til frokost, det var hyggeligt, vi havde besluttet at idag skulle de høre det, så vi havde aftalt med Michael at han under maden skulle rejse sig og holde en lille tale og sige at han skulle være storebror.

På vejen derop hentede vi min niece Malene og kørte derpå til Frederikssund, maden blev serveret og vi hygge snakkede. Endelig blev det tid og vi gjorde tegn til Michael, som flot rejste sig og proklamerede at han skulle være storebror, det kan ellers være at der blev jubel, min mor blev så glad og lige så gjorde Jim, Malene sad med åben mund og var vildt glad, der blev tillykke ønsket og krammet og så sludrede vi ellers lidt om det.

Så blev der ellers beordret at alle skulle holde deres mund, da jeg jo ikke er så langt henne. Malene er nok den der får det sværest, da hun ikke må fortælle det til nogen som helst og det er ikke noget Malene er så god til ggg, men jeg er sikker på hun nok skal klare det.

Vi regner med at vi fortæller den sidste del af familien det til Sankt Hans, men vi holder først sankt hans på næste lørdag den 28. juni, da vi ikke gider at holde det en mandag. Så der er lige halv anden uge endnu.

Jeg har det ellers stadig helt fint, min træthed kommer nu i perioder, den ene dag er jeg så træt at jeg slet ikke kan hænge sammen og den anden dag er jeg super frisk. Mine bryster er meget ømme, især om natten, jeg har længe ikke kunne vende mig om natten uden at vågne og mærke hvor ondt det gør, det er lidt irreterende.

Jeg talte forøvrigt med sygeplejersken om min vægt og hun anbefalede mig at spise masser af frugt og grøntsager (hvilket jeg allerede gør) for så ville jeg ikke tage så meget på. Jeg vil jo helst gerne tage så lidt på som muligt og så lade baby spise af mig, det kunne da være smart.

6+3

Bare en kort update herfra. På onsdag skal vi op til vores 1. lægeundersøgelse, det glæder jeg mig til, så er det lige som om at det først der er officielt at jeg er gravid.

Jeg er netop startet nyt arbejde, kors hvor er jeg træt. Igår gik jeg i seng kl. 20, kunne næsten ikke holde øjnene åbne. I dag fik jeg tidligt fri, kl. 14, så nu sidder jeg her og laver lidt forskelligt, men jeg kan mærke at mine øjne er trætte.

Jeg har netop talt med Fødslens Hus Maia, vi har møde med dem d. 03.07.08, så må vi se om det er noget vi syntes vi vil gøre, det er en dyr fornøjelse, men de tilbud der er med det offentlige, syntes vi ikke er tilstrækkelige.

Det virker måske dumt, men det her er vores første barn sammen, jeg har Michael i forvejen, men dengang havde jeg ingen muligheder, jeg stod alene med det hele og ikke ret mange penge og derfor heller ingen muligheder, ydermere var der også flere undersøgelser med i programmet end der er i dag, idag er alting jo sparet væk. Christian er vildt spændt på det hele og glæder sig rigtig meget og det vil jeg ikke tage fra ham. Han skal have lov til at glæde sig, og have lov til gøre ekstra ud af det. Jeg syntes jo også det her er vildt stort, jeg havde jo nærmest opgivet at få flere børn.

Nå det skulle jo kun være kort.

6+0 Så fik svigerfamilien besked

Så er jeg endelig 6 uger henne, kors hvor går tiden langsomt, jeg føler at tiden snegler sig afsted, nok mest fordi at det er langt fra alle som overhovedet ved noget og nok også fordi man går og venter på de famøse 12 uger er gået, men det kender nok alle der har prøvet at være gravide.

Nå men i weekenden skulle vi til Ribe, da vi havde et bryllup om lørdagen i Sønderborg. Fredag eftermiddag drog vi til Ribe og ankom ved 20.30 tiden, der blev grillet og hygget. Ann og Carsten som vi skulle være hos vidste selvfølgelig ingenting og undrede sig måske lidt over at jeg takkede nej til en øl, men de sagde ikke noget.

Næste morgen drog Christian og jeg til Sønderborg og Michael min søn blev tilbage og legede med drengene Daniel og Nicklas.

Mette og Thomas, som skulle giftes var så fine og vejret var jo helt i top. Ved 17 tiden var receptionen slut og vi drog tilbage til Ribe. Christian gik ind for at skifte tøj og jeg gik på terrassen og satte mig med de andre. Jeg havde vel dårligt siddet der i 2 minutter, førend Carsten udbrød, Nu skal jeg altså spørge, men er du gravid....  Tja det var jeg jo nok og så blev de ellers helt rørstrømske og sagde tillykke, Christian kom ud og jeg sagde at vi var blevet afsløret. Carsten fortalte at han havde fattet mistanke på den måde jeg sad på. Ja det er som nok bekendt, ganske svært at lade være med at engang imellem at tage sig til maven, rent refleks, men jeg prøver virkelig at lade være...

Resten af weekenden forløb hyggeligt og søndag drog vi ved 12 tiden hjemover til sjælland igen. Da vi var ½ time væk, ringede vi til Rolf og Sanne (Christians forældre) og spurgte om de gav en kop koldt et eller andet og at de skulle dække op til en ekstra da vi medbragte en hemmelig gæst

Vi ankom og vi slog os alle ned i haven i skyggen. Vi sad laaang tid og sludrede førend Rolf spurgte om den hemmelig gæst. Han spurgte om det egentlig skulle have været en høj stol som de satte frem, istedet for en almindelig stol  og så grinte vi ellers. De havde gættet det. De blev bare så glade, for første gang skulle de prøve at blive farmor og farfar. Det var en stor fornøjelse at kunne give dem den oplevelse. Ih hvor vi altså alle sammen glæder os.

I går aftes sludrede Christian og jeg om hvordan og hvorledes med hensyn til fødselsforberedelse og fødslen, jeg læste i et blad at sådan noget forberedelse skal bookes lang tid i forvejen, så vi begynder allerede nu at undersøge hvad vores muligheder er. Vi har kig på en privat fødeklinik, hvor vi får langt flere undersøgelser og en fødsel i trygge rammer. Men nu må vi se hvad vi gør.

I dag skal jeg starte nyt arbejde som regnskabskonsulent, jeg har fået et tidsbegrænset job som varer i 6 mdr. Det passer med det slutter til december, når jeg skal på barsel.

5+5 Så ved Pia det..

Igår var jeg til koncert med Celine Dion, det var bare så godt, super stemme og det var bare så fantastisk. Jeg var derinde med min veninde Pia, hun vidste endnu ikke jeg var gravid.

Jeg startede med at tage ind til Pia og spise aftensmad, hun spurgte om jeg ville have en øl, men jeg afslog med undskyldningen, nej jeg skal køre bil. Hun sagde at vi kunne da bare dele ind, men jeg sagde nej tak og sagde at vand var fint.

Pia skulle så lige ryge og spurgte om jeg var holdt op, ja sagde jeg, det havde vi jo sagt at vi ville når vi kom hjem fra bryllupsrejse....

Vi spiste og kørte afsted til Parken. Velankommet til Kbh. finder vi omsider en P-plads, og begynder vandringen over mod Parken. Jeg får dog meget hurtigt ondt i mine lægge (Har faktisk haft det sådan siden jeg fandt ud af jeg var gravid) så jeg kunne ikke gå så hurtigt.

Vi kommer til Parken og finder vore pladser, vi venter lidt med drikkevarerne da der var laaang kø. Endelig går vi ned og henter drikkevarer, men der er stadig kø. Mens vi står og venter begynder mit evindelig gaberi og Pia kommenterer, hvad er du træt. Undskyldning ja lidt...

Der er trængsel og Pia kommer til skubbe sin taske ind i mit bryst... AV siger jeg højt, for kors hvor er de ømme ggg Pia kigger på mig og udbryder, "Sig mig engang unge dame er du gravid?"... Jeg kigger på hende og griner over hele hovedet.. Ja siger jeg glad og pia giver mig et kæmpe knus og siger mange tillykke.

Så blev der ellers snakket om det hele og jeg fortalte om hvordan vi havde fundet ud af, hun syntes det var bare så romantisk.

Da vi kom hjem til hende ville vi fortælle det til Jan (Hendes mand), Pia kiggede på ham og sagde "Ved du hvad vi skal være?" Så vendte han sig om og kiggede på mig "Er du med rogn?" gggg Det var han godt nok ikke længe om at regne ud gggg.

Jeg synes tiden går langsom, jeg glæder mig til vi skal til lægen den 18, det er lige som om at det ikke er helt rigtigt førend den vandrejournal er udfyldt ggg. Selvom jeg overhovedet ikke er tvivl. Jeg glæder mig også rigtig meget til at fortælle det til familien, men vi vil gerne vente til vi har været ved lægen, så jeg regner med at Sankt Hans bliver brugt til at fortælle nyheden i.

5+3 Juhu det lykkedes

Det er bare så fantastisk, alt er bare lykkedes til perfektionisme. Men lad mig starte fra begyndelsen.

Den 10. november 2006 blev jeg kærester med en ganske vidunderlig mand, han var 9 år yngre end mig, fri for forpligtelser og levede som en rigtig ungkarl ggg. Men så mødte han mig og alting blev anderledes. Jeg havde på daværende tidspunkt en dreng på 7 år, som var meget mor syg og ikke helt syntes at det var fedt at skulle dele moar...

Men vi blev kærester og min søn Michael accepterede faktisk Christian ganske hurtigt, de blev gode venner og Christian klarede rollen som papfar meget fint.

1 år senere, en almindelig lørdag morgen, sidder vi og spiser morgenmad, min veninde og hendes datter er på besøg og har sovet hos os. Pludselig sætter Christian sig på knæ og frier til mig, jeg blev selvfølgelig helt blød i knæene og sagde uden betænkelighed Ja.

Vi fortalte familien og venner det med det samme og alle var meget glade på vores vegne. Samtidig besluttede vi os for dagen den 10. maj 2008, præcis 6 mdr. efter vores forlovelse og 1½ år efter vores start sammen. Hvilken så også betyder at vores kobberbryllup lander på vores begyndelsesdato 14 år senere - meget romantisk syntes vi

Ved den efterfølgende menstruation, blev vi så enige om at stoppe med pillen, vi ville så være påpasselig i de næste 2 mdr, til pillen var ordentlig ude af kroppen og så prøve, vi syntes det kunne være hyggeligt hvis vi kunne annoncere til brylluppet at vi ventede os og var 12 uger henne på dagen. Men sådan skulle det desværre ikke gå. Jeg blev ikke gravid, jeg blev selvfølgelig trist over det. Den gang jeg blev gravid med Michael gik der super hurtigt, så jeg begyndte at blive bange for at jeg var blevet for gammel.

Men den 10. maj oprinder og det er den store dag, vi havde det smukkeste vejr og hele dagen forløb helt perfekt. Alt klappede efter bogen og vi havde en super dejlig dag vi aldrig glemmer.

Den 17. maj drager vi på bryllupsrejse, den går først til New York hvor vi befinder os i 5 dage, vi ser byen og får shoppet. Jeg købte så meget tøj at jeg var nødt til at købe en ekstra kuffert. Set i bakspejlet, nej hvor var det dumt....

Den 22. maj fortsætter vores bryllupsrejse på et krydstogtskib til Caribbean i 9 dage, det var bare det mest fantastiske vi nogensinde har oplevet og det var bare så romantisk. Vi elskede hvert et øjeblik.

Vi havde 4 stop undervejs, først på Haiti, Labadee, så på Den Dominikanske Rep. herefter St. Thomas og til sidst Puerto Rico, San Juan.

Min mens havde forventet ankomst omkring den 24. maj - selvfølgelig midt i ferien typisk, men da vi nåede Puerto Rico den 28. maj, var den endnu ikke ankommet, jeg havde tidligere gået over tid, så det tænkte jeg ikke så meget over, men vi blev enige om at vi hellere måtte teste just in case.

Vi købte en test i San Juan og tog den med det samme vi ankom tilbage til skibet og tænk den var så positiv som noget kunne være. Vi blev bare så lykkelige, tænk at det var så perfekt, vi fik kigget i vores kalender og fandt ud af det er sket imellem vores bryllupsnat og den 14. maj, kan det blive mere romantisk....

I dag er jeg så 5 uger og 3 dage henne og vi har bestilt tid hos lægen til kontrol, men der har vi først fået tid den 18. juni.

Vi har endnu ikke fortalt det til nogen, andet end vores dejlige dreng Michael, han er super til hemmeligheder og vi syntes at han skulle vide det. Christian mente også at så kunne han også hjælpe med at passe på mor ggg.

Så hvis du læser dette og du tror du kender os, så lad endelig være med at sige noget til nogen. Dog må du gerne give til kende at du har læste dette

Christian er bare så sød, jeg bliver nusset og pusset og må ikke løfte noget som helst, det er så kært. Han glæder sig bare så meget, men det gør vi jo begge, det er bare noget andet for ham, for det er jo hans den første.

Vi regner med at terminsdato bliver omkring den 5. februar 2009.

Jeg har det fint, udover de små krampelignende trækninger jeg har i underlivet, men det er jo ganske normalt.