Ja, jeg fik aldrig skrevet i bloggen undervejs, men lavede en graviditetstråd i forummet i stedet - den kan ses her: http://www.min-graviditet.dk/forum/index.php?showtopic=30377

Nu er jeg så blevet mor med alt hvad det indbefatter af mælk, lortebleer, prutter, bøvser, gråd, desperation, tårer, glæde, lykke og ufattelig kærlighed til lille Gustav. Som så ikke er så lille endda. Han vejede 5030 g ved 5-ugers undersøgelsen og målte 57 cm. Ved fødslen vejede han 3332 g og var 51 cm. Han blev egentlig målt til 58 cm, men det skyldtes en fødselssvulst (blodansamling ovenpå hovedet). Fødselsberetningen kan læses her: http://www.min-graviditet.dk/forum/index.php?showtopic=37210  

Jeg er blevet overrasket over, hvor lidt man når med en baby på armen, hvor klaustrofobisk det kan føles, når sådan et lille væsen er 100 % afhængig af en, hvor irriterende det er at skulle gå i tøj, der gør det nemt at amme (det havde ingen fortalt mig) - og mig, som elsker at gå i kjoler :( Men på anden side er det jo kun få måneder af mit liv, jeg skal ofre på amningen, og det skulle jo hjælpe med at få kiloene til at rasle af :) Jeg mangler omkring 5 kg, før jeg er tilbage på min førgraviditetsvægt. I morgen er det 6 uger siden, jeg fik kejsersnit, så nu må jeg begynde at motinere for alvor.

Gustav sover sødt på sin fars bryst, og det er skønt at slappe af med noget andet end baby. Det kan lyde hårdt, men det er ikke fordi jeg ikke elsker ham, jeg trænger bare til nogle andre input efter en hel dag med baby. Faktisk har jeg passet ham alene hele dagen i går - shit, hvor var det hårdt. Har fået den største respekt for enlige mødre og priser mig lykkelig for, at jeg ikke er en af dem!